Sol.sunweb.dk - generelt banner
 

Tenerife 2010

Årets påskeferie gik til Tenerife som er den største af de Kanariske øer.

Tenerife har et areal på 2057 km2, hvor der bor ca. 850.000 indbyggere. Øen har Spaniens højeste bjerg, som samtidig også er det højeste punkt på Tenerife (3718 m) og den er verdens tredjehøjeste vulkan Pico del Teide. Bjerget kan ses uanset hvor man befinder sig på øen og det er et meget flot syn.

 

Mange mener, at Tenerife er den smukkeste af De Kanariske Øer og byder på sol, sommer og dejlige oplevelser.

Dag 3. Mandag 29/3

I dag blev det til en hyggelig gåtur på et par timer, men udover det brugte vi bare dagen til at slappe af. Daniel havde både tømmermænd & bjergben fra dagen før.

 

Jeg selv havde da også lidt rumlen i maven oven på den foregående aftens udskejelser, men det var der jo ikke nogen grund til at indrømme.

Dag 4. Tirsdag 30/3

Efter morgenmaden blev vi hentet og kørt til det lokale Hertz-kontor, hvor vi fik udleveret vorej udlejningsbil.

 

Vi startede med at køre til Teide Nationalpark, med vulkanen af samme navn. Vi brugte et par timer i Nationalparken og kørte derefter i retning mod Puerto de La Cruz.

 

Vi prøvede at undgå at komme ind i selve centrum og køre, hvilket resulterede i at vi kom ind på nogle meget små, nærmest lodrette veje. Absolut ikke nogen spændende tur, som dog også resulterede i at der blev brugt en hel del vrede sætninger inde i bilen.

 

Efter den noget ophidsede stemning, fandt vi en restaurant i en lille bjergby, hvor vi spiste middagsmad bestående af Bondesuppe og Paella.

 

Herfra kørte vi en rigtig smuk tur til Masca, som er en samling små landsbyer med ialt 300 indbyggere, beliggende i Teno bjergene. Herfra gik turen af små snoede bjergveje tilbage til hotellet.

 

Dag 1. Lørdag 27/3

Vækkeuret ringede på det ukristelige tidspunkt 03.00 og en time senere gik turen til Billund lufthavn, hvorfra vi fløj mod Tenerife kl. 07.00.

 

Godt 5 timer senere landede vi i solskin og 25 grader og blev kørt til vores hotel Lagos De Cesar, et godt 4 stjernet hotel med All inclusiv, beliggende i den lille by Puerto de santiago på Tenerifes vestkyst.

 

Efter at vi havde fået vores værelse og spist middagsmad, gik vi en lille tur rundt i byen og nød de første indtryk. Vi fandt også et sted at købe cigaretter, til den utrolige pris af 5 Euro for en hel karton.

 

Vel tilbage på hotellet nød vi et par kolde øl i eftermiddagssolen og gik så op på værelset og fik en tiltrængt "morfar" inden det blev til til aftensmad.

Dag 5. Onsdag 31/3

Vi kørte fra hotellet kl 09.00. Vi havde set noget i guidebogen fra Teide Nationalpark som vi ville se. Skiltningen på Tenerife er meget mangelfuld, så vi kunne ikke finde stedet.

 

Kl. 11.30 mente vi at vi nu havde fundet stedet og parkerede bilen, vi begyndte at gå det der lignedeen rundtur på 7 km, men efter noget tid fandt vi ud af at det var 7 km. hver vej (altså 14 km ialt).

 

Pludselig blev den store brede skovsti som vi gik på, til en smal og meget stejl sti. Efter kort tid gav jeg op og satte mig ned. Jeg sagde at nu ville jeg ikke længere for vi skulle jo også op igen. Daniel ville fortsætte, for han ville se det vi kom efter,så han gik videre imens jeg ventede.

 

Det blev til 2 timers venten i shorts og en tynd bluse i 11 graders varme, men han dukkede stadigvæk ikke op.

 

Jeg frøs efterhånden helt vildt, og var temmelig bekymret for hvad der var sket, så jeg besluttede mig for at gå tilbage til bilen, hvis han så ikke var der måtte jeg få startet en eftersøgning.

 

Halvvejs tilbage mødte jeg ham, han var fortsat ned af stien, som var blevet så stejl at han ikke kunne komme op igen. Så han var gået hele vejen rundt om bjerget tilbage til bilen, for at se efter mig. Da jeg ikke var der, var han begyndt forfra på ruten, for at lede efter mig.

 

For Daniel var det blevet en meget lang og hård tur, for mig havde det været en vildt kold fornøjelse, men vi kunne da begge grine af det hele da vi begge to sad i bilen og spiste den medbragte mad. Iøvrigt var det ikke det rigtige sted vi gik, så vi fik slet ikke set det vi var kommet for at se.

Tenerife

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

 

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.

 

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

 

Rejsemål :

Tenerife 3

 

Hotellet :

Lagos de Cesar 3+

 

Rejsebureauet :

Falk Lauritzen 3+

 

Rejseoplevelse :

Samlet set 3+

 

Dag 2. Søndag 28/3

Vi startede dagen med den helt store morgenbuffet. Bagefter besluttede vi os for at gå en tur langs kysten ind til havnen i Los Gigantes. Det blev en flot, men også lidt hård tur, da det viste sig at der var længere end vi havde regnet med.

 

Efter middagsmaden gik vi en tur ned til den lille sorte lavastrand, hvor vi så flere delfiner i vandet tæt på stranden.

 

Om aftenen da vi sad i baren og fik et par rom og colaer, faldt vi i snak med et Tjekkisk par (Mirka & Henry). Det gik hen og blev en rigtig sjov og meget våd aften.

Dag 6. Torsdag 1/4

I dag startede vi med at køre en tur rundt i bjergene ved Masca. Derfra fortsatte vi ud til Puenta de Teno, hvor der var et fyrtårn og rigtig barsk natur hvor gamle lavastrømme og havet mødes.

 

Efter en rigtig omgang bjergkørsel,var vi tilbage på hotellet kl. 13.00. Her spiste vi middagsmad og brugte resten af dagen på at slappe af.

 

Om aftenen gik vi på bar sammen med Mirka & Henry, de 2 Tjekkere fra den anden aften. Vi havde igen en super aften med lidt for meget øl.

Dag 7. Fredag 2/4

Dagen brugte vi på afslapning, afslapning og endnu mere afslapning.

 

Dag 8. Lørdag 3/4

Vi stod op kl. 07.00 og spiste morgenmad. Kl 09.00 kom bussen og hentede os. Efter et par timer i lufthavnen fløj vi til Billund hvor vi landede kl. 18.15.

Tenerife som turistmål, er en lidt blandet oplevelse.

 

Det er utroligt smukt at køre rundt i Teide Nationalpark & Teno bjergene, naturen her er simpelthen fantastisk.

 

Turistbyerne er meget slidte at se på efter mange års masseturisme og der gøres ikke meget for at vedligeholde.

 

Vi havde en rigtig dejlig ferie, men på grund af nedslidningen, er Tenerife ikke et sted vi vender tilbage til.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2018 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net