dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 

USA Vest 2011

Sommerferien i 2011 blev en kør-selv tur i det vestlige USA.

Det var en rute som jeg selv havde sat sammen med start og slut i Denver, turen var 22 dage incl. rejsedage.

Vi skulle rundt og se en masse af de store nationalparker, bl.a Rocky Mountains, Grand Teton, Yellowstone, Grand Canyon og mange flere.

Udover parkerne skulle vi også opleve steder som Monument Valley, Million Dollar Highway og Lake Powell.

Dag 4. 13 Juni
I dag startede vi med ægte amerikansk morgenmad, som bestod af skrammel æg, bacon, toast & brasede kartofler.

Efter at have fået fyldt maven godt op, kørte vi ned og handlede lidt mad til køletasken og så gik turen mod Rock springs i Wyoming. Vi startede med at køre til Dinosaur national monument i Utah, vi havde lidt problemmer med at finde den rigtige indgang, men det lykkedes efter at have kørt lidt forkert ( ca. 50km)

Ved besøgscentret hoppede vi på den gratis schuttle-bus og kørte ind i parken til stedet hvor man har fundet Dinosaurus knogler/skeletter og vi fik da også fundet nogle forstenede nogle af slagsen i klippesiden.

Herefter fortsatte vi nord på til Flamming gorge som er en stor dæmning der er bygget ved en kunstig sø for at lave elektricitet. Turen fortsatte nu videre imod Rock Springs hvor vi skulle overnatte på Econo lodge. De sidste 150 km gik igennem et totalt øde bjerglandskab hvor vi kun mødte en håndfuld andre billister og en enkelt bondegård. Hold da helt op hvor var vi kommet langt væk hjemmefra :)

Jeg havde næsten glemt at skrive at vi i dag kom til at lave et road-kill. Det stakkels egern havde jo ikke en chance for at slippe med livet i behold, da vi kom ræsende ned af bjerget med vores brede dæk og speedometeret stod på næsten 70 miles. Sorry.

Efter at have fået vores motelværelse og et dejligt varmt bad gik vi ud og spise, her til aften fik vi fundet et sted at få en sirlion steak på 12 OZ (340G) den smagte super.

Dagens kørte km: 500
Dag 8. 17 Juni
Da vi vågnede var det hamrende koldt så vi besluttede at vi ikke ville bruge dagen på at gå rundt inde i Yellowstone. I stedet for kørte vi om til et redningscenter for bjørne og ulve som lå i samme by som vi boede i.

Centret havde 6 bjørne og 8 ulve og det var helt vildt at komme så tæt på og se hvor store de i virkligheden er. Vi brugte en lille time i parken, hvor vi fik nogle fantastiske billeder og indtryk.

Efter besøget hos de vilde dyr tog vi på en lille afstikker fra vores rute. Vi kørte 125 km nordpå op i Montana til en rigtig lille western by kaldet Virginia.

Det var meget interessant at gå rundt imellem de gamle originale bygninger fra ca 1880 hvor byen var et rigtigt nybygger sted. Vi fik bl.a set en Saloon, postkontor, The Hang room (stedet hvor man hængte folk), jernbanestationen og en masse butikker. Det var lige som at være tilbage i det gamle westen, hvis ikke det havde været for alle de moderne biler :)

Efter at have brugt et par timer i byen kørte vi sydpå til dagens endestation som var Idaho Falls i staten Idaho, her havde vi booket et ikke-ryger værelse som Daniel lige fik ændret til et ryger værelse ved check-inn, SKØNT.

Det var iøvrigt lækkert at komme lidt sydpå igen, temperaturen steg lige 15 grader, så nu går vi ikke rundt og småfryser mere.

Dagens kørte km: 415
Dag 12. 21 Juni
I dag startede vi med en rigtig lang køretur til Bryce canyon national park, her ankom vi ved 1-tiden. Vi startede med at finde et sted at spise vores middagsmad som i dag bestod af kyllingesalat og løgbrød.

Efter at have fået lidt i maven begyndte vi at kigge nærmere på parkens seværdigheder. Det var nu ikke fordi at der var så meget ved de fleste ting i parken. Efter min mening var der 4 steder som var rigtig gode og det var Sunrise point, Sunset point, Bryce view point og Natural bridge.

Ved Sunset point gik vi helt ned i bunden af kløften, det var en lang og drøj tur (ikke mindst op ad), men det var absolut umagen værd at stå nede i bunden fuldstændig omgivet af de høje sandstensklipper.

Efter en lang og varm dag kørte vi ud af parken til den nærliggende bryce by hvor vi skulle overnatte på Bryce view lodge. I dag stod aftensmaden bare på helt almindeligt junkfood. Mmmmm.

Dagens kørte km: 500
Arches Nationalpark
Dag 15. 24 Juni
I dag stod vi op kl. 7.00 og efter at have fået noget morgenmad kørte vi atter ind i Grand Canyon national park. Vi fandt hurtigt en p-plads og så gik vi en rigtig lang tur langs den store kløft.

Grand Canyon er meget stor og et smukt syn at gå langs med, ingen tvivl om det. Men når det er sagt, så er der sådan set heller ikke meget andet at lave. Medmindre at man er til ekstrem sport eller en meget dygtig hiker.

Vi er ingen af delene så vi kunne godt have set parken på kortere tid, end den vi havde sat at til det, men så kunne vi i stedet for bruge eftermiddagen til et tiltrængt hvil, efter de mange dage på de amerikanske veje.

Efter en god steak til aftensmad kørte vi igen ind i parken for at se solnedgangen, og denne gang fandt vi det perfekte sted og fik en fantastisk flot oplevelse. Jeg håber at det er blevet til nogle gode billeder, der blev i hvertfald taget mange.

Dagens kørte km: 120
Dag 17. 26 Juni
I dag skulle Daniel´s fødselsdag fejres og det gjorde vi med et besøg i Monument Valley Navajo Tribal Park. Vi kørte fra Page efter den obligatoriske müssli til morgenmad. Da vi igen kørte over grænsen ind i staten Utah, skulle uret stilles en time frem, så vi ankom ved halv 12-tiden.

Ved indgangen skulle der betales en entre på 5$ pr. person, da vores national park pas ikke virkede her, og så tog vi ellers afsted på den 25 km lange tur rundt igennem parken.

Vejen som beskrives som en grusvej bestod af grus, sand, støv og rå klippe og var fyldt med op til en halv meter dybe huller, så både jeg og den store 4 hjulstrækker vi havde lejet kom på en hård prøvelse.

Det var en af rejsens helt store oplevelser at køre rundt i Monument Valley, man har set området så mange gange i Western film, at det var lige som om man selv var var med i en.

Monument Valley vil jeg klart anbefale alle som er i området at se, dog vil jeg fraråde at køre turen selv, hvis i har lejet en almindelig personbil (vi så flere der prøvede, uden at det blev nogen succes)

Efter besøget i parken kørte vi til den lille by Mexican Hat hvor vi fandt et rigtigt hyggeligt lille motel. Her fik vi et værelse og spiste i motellets restaurant om aftenen. Deres menukort bestod af 4 ting (2 slags steak & 2 slags burgere)

Jeg havde ellers skrevet færdig for i dag, men jeg er simpelthen nød til at følge lidt op på vores aften i Mexican Hat.

Vi gik ned i motellets udendørs steakhouse og bestilte vores mad, maden blev tilberedt over åben ild og det smagte fantastisk. Vi har simpelthen haft den mest vidunderlige dag/aften undervejs på hele vores rejse rundt i USA. Aftenens motel og spisested var så perfekt Wild West uden at det var gjort til for os turister.

Det var den perfekte ferieoplevelse, og det har gjort at vi allerede nu har besluttet os for at tage endnu en USA tur, denne gang uden store motelkæder, det skal være ren WILD WEST.

Daniel skulle efter aftensmaden over på tankstationen for at købe cigaretter, han kom dog grinende tilbage og bad om at få sit pas. Det viste sig at han måtte vise billedlegitimation for at få lov til at købe dem :) Det var alligevel den bedste, han fyldte jo alligevel 55 i dag.

Tillykke med fødselsdagen gamle, jeg håber du nød dagen. Det gjorde jeg ihvertfald :)

Dagens kørte km: 260
 
Dag 1. 10 Juni
Denne gang tog vi bussen op til Billund lufthavn, hvorfra vi fløj med Lufthansa til Denver via Frankfurt. Amerikanerne og deres sikkerhed er en lidt spøjs sag, sidste gang vi var i USA var der en masse sikkerhedsforanstaltninger, men det har man ligesom glemt igen. Så denne gang var der ikke anden sikkerhed end der er ved alle andre flyvninger i Europa.

Da vi ankom til Denver fandt vi udlejningskontoret, hvor vi skulle have vores bil udleveret. Vi havde bestilt en Hundai Accept, men da vi skulle have den lod vi os overtale til at få en rigtig americaner. Så i stedet for den almindelige personbil fik vi en stor Chevrolet V6 med 4 hjuls træk. Super fed bil, så den måtte også lige have en ekstra forsikring, hvilket sammenlagt gjorde bilen 4000,- dyrere. Nå men vi er jo i USA, så ikke noget med at ligge og køre rundt i en almindelig gammel spand :)

Efter udleveringen af bilen kørte vi afsted til Aurora, hvor vi skulle overnatte den første nat på et Super 8 motel. Vi fandt også hurtigt hotellet og fik et ganske udmærket værelse. Kort efter var det tid til lidt junkfood til aftensmad, inden at det var sengetid efter en lang dag.

Dagens kørte km: 32
Dag 2. 11 Juni
Efter den lange rejse i går havde vi lidt jetlag, så vi var allerede vågne ved 4 tiden og efter at have lagt og vendt og drejet os i en times tid, stod vi op. Vi gik en lille frisk morgentur og kl. 6.30 spiste vi morgenmad.

Efter at have forladt hotellet, kørte vi til Estes park hvor vi fik handlidt mad og drikke til pick-nik og en køletaske til at holde det koldt i. Derefter kørte vi videre til Rocky mountain national park. Her fandt vi et rigtig dejligt sted som hed Bear lake hvor vi gik en tur på ca 5 km. Vi var nu oppe i ca 3 km. højde og sneen var endnu ikke smeltet heroppe, så vi klatrede rundt i de store snedriver som lå alle vegne på gangstierne. Selv om at der var sne, så fejlede temperaturen nu ikke noget og vi gik rundt i t-shirt og svedte over strabadserne.

Efter en rigtig dejlig tur rundt i nationalparken, hvor vi bl.a så jordegern og dådyr samt en masse fantastisk natur, gik turen tilbage til Estes park hvor vi skulle bo på endnu et Super 8 motel, men de havde ikke flere værelser så vi blev flyttet til et andet motel i byen.

Twin owls motor lodge blev derfor stedet hvor vi skulle overnatte, det var et godt slidt motel i stil med dem man altid ser i gyserfilm, rigtig spændende :)

Dagens kørte km: 184
Dag 5. 14 Juni
Vi forlod Rock Springs omkring kl 7.30 og fortsatte turen nordpå til byen Driggs som er beliggende i Idaho. Undervejs ændrede landskabet sig dramatisk, fra at være barsk tundra til at blive frodige skove og høje bjerge med sne.

Vi var fremme ved Driggs ved middagstid og valgte derfor at køre lidt rundt i den smukke natur på vest siden af Grand Teton national park. Nu var vi rigtig kommet til bjørne land og alle steder var der advarsler om at passe på. Vi fandt dog alligevel nogle dejlige vandrestier og fik strukket benene lidt ud.

På turen så vi en hel del elge, murmeldyr og egern. Vi fandt også friske spor efter en bjørn men kunne dog ikke finde den, det var måske nok også godt nok, når vi nu ikke sad inde i den sikre bil :)

Sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage til byen for at handle lidt og tanke bilen, derefter kørte vi hen til hotellet, Best western teton west.

Dagens kørte km: 380
Dag 6. 15 Juni
I dag skulle vi så det sidste stykke mod nord. Vi startede med at køre til Grand Teton national park, hvor vi fik formiddagen til at gå med et par friske trave-ture. Der var en helt vild dejlig natur i parken og det fik kameraet til at køre på højtryk, men vi fandt ikke noget dyreliv af betydning.

Efter middagsmadden som bestod af kartoffelsalat & pølser kørte vi videre til Yellowstone national park. Her tog vi direkte til det store geyser område med bl.a Old Faitfull. Det blev til et par fantastiske timer med masser af smukke geysere, det er helt utroligt alle de farver de kan frembringe, og højdepunktet var da Old Faitfull gik i udbrud og sendte kaskader af vand meget højt op i luften.

Vi fortsatte imod West Yellowstone i Montana, hvor vi skulle bo på Yellowstone lodge. Undervejs så vi en hel del dyr, bl.a Dådyr, Egern, Gæs & Bisoner. Yellowstone levede allerede op til alle vores forventninger og vi så frem til at bruge de næste par dage på at udforske den fantastiske park endnu mere.

Dagens kørte km: 285
Grand Teton
Dag 9. 18 Juni
Hmmm, det er vist snart ved at være en vane, men igen i dag startede vi med at køre en lille omvej. Denne gang på 260 km til Craters of the moon national monument.

Parken er et kæmpe stort vulkan område med kratere og lavahuler/tunneler, og ja lava var der nok af, men vi har nu set smukkere vulkaner både på Tenerife og i Ecuador. Det var dog køreturen værd.

Vi spiste vores middagsmad på en lille lokal cafe, midt ude i ingenting. Det var et sted som var taget lige ud af en Steven king gyser, og for lige at understrege ligheden så hang der en plakat med et billede af en mand som var forsvundet i marts måned. Jeg var helt sikker på at han var blevet offer for en lokal galning som havde myrdet ham :)

Efter middagsmaden kørte vi den lange vej ned til Salt Lake City hvor vi skulle overnatte. De sidste 50 km foregik på op til 6 sporede motorveje (I hver retning) med de mest umulige motorvejssammenflætninger jeg har set.

Da vi ankom til Salt Lake kunne vi ikke finde vores hotel. Det viste sig at det Best Western hotel vi skulle bo på havde lukket og nu hed Magnuson hotel, men det var det jo ikke ringere af.

Dagens kørte km: 590
Dag 10. 19 Juni
Da vi stod op i dag væltede regnen ned, så vi blev hurtigt klar og skyndte os at køre mod syd. Efter en god times tid var vi sluppet fra regnvejret, men det var lige i hælene på os.

Samtidig med at vi slap fra regnen, lagde vi også de sidste store bjerge bag os og landskabet blev nu til store åbne vider med milevis af lange lige highways.

Efter ca. 300 km. kørte vi ind i Canyonlands national park. Parken var meget anderledes end dem vi hidtil havde set, nu var det sandstensklipper i lange baner det stod på. Det gjorde nu ikke spor, for det var mindst lige så smukt som de høje bjerge i Rocky´s.

Vi fik set alle de store seværdigheder i parken, men ved halv tretiden indhentede regnen os og vi besluttede at stoppe dagens park-besøg og køre til Moab hvor vi skulle sove i de næste 2 nætter.

Vi havde valgt at bo på Silver Sage inn og det skulle vise sig at være et rigtigt roadside motel i ægte amerikaner stil (igen som taget ud af en gyserfilm), men det var nu slet ikke så værst endda.

Dagens kørte km: 470
Monument Valley
Dag 13. 22 Juni
I dag havde vi en lille kort køretur, hvor der godt midtvejs var et besøg i Zion national park.

Vi kørte ind af øst-indgangen hvilket betød at vi skulle igennem en meget snæver tunnel på knap 2 km længde. Da vi kom frem til tunellen skulle vi holde i kø og vente på at den modgående trafik var kommet igennem, før end at det blev vores tur. Det var lidt spændende at køre i den smalle og bælg mørke tunnel.

Da vi var kommet ind til parkens besøgscenter fandt vi en parkeringsplads og gik hen til stedet hvor vi skulle med de gratis shuttle-busser som kører igennem parken hele tiden.

Parken er nemlig så lille at det om sommeren er forbudt at køre i den med egen bil, men hvad parken mangler i størrelse har den til gengæld i udseende. Det er simpelthen et fantastisk sted og bør være et must see på alle kør-selv ture i vest USA. Parkens størrelse gør dog at der hurtigt bliver overrendt af turister, så det er svært at nyde den smukke natur i fred og ro.

Vi fik dog fundet et par rigtig gode steder hvor der ikke var alt for mange mennesker og der gik vi nogle skønne traveture. Det bedste sted var ved Big Bend, hvor solen stod helt rigtigt til perfekte billeder. Iøvrigt er der rigtig kommet knald på solen nu, i dag havde vi over 40 grader og det lover vejrudsigten også for de næste dage. Puuhaa.

Efter Zion national park kørte vi videre til byen Hurricane, hvor vi skulle bo på Travelodge, her fik Daniel atter sørget for at vi fik byttet vores ikke-rygerværelse ud med et rygerværelse :)

Dagens kørte km: 170
Dag 16. 25 Juni
Vi forlod Grand Canyon efter morgenmaden og kørte norpå imod byen Page og Lake Powell. Da vi var fremme kørte vi hen og tog et kig på Glen Canyon Dam som er en stor dæmning, bygget for at lave strøm. Bygningen af dæmningen skabte også Lake powell, som nu er et yndet feriested for overophedede amerikanere.

Efter besøget ved dæmningen kørte vi lidt rundt i området, men fandt ikke rigtig noget interessant at lave. Da vi havde spist vores kalkun-sandwich til middagsmad fandt vi en lille vandretur på knap 2 km. som vi godt mente at vi kunne klare trods den stærke varme (ca. 45 grader).

Turen gik gennem nærmest ørken-landskab frem til en lille "hængehave" (Slyngplanter som har fundet rodfæste i en hulning i klipperne). Det var da gåturen værd, men jeg tør slet ikke tænke på hvor varmt der var undervejs, der var absolut ikke det der lignede skygge.

Efter denne svedetur søgte vi ly på hotelværelset, med den rare air-condition, nu er her simpelthen blevet for varmt.

Da vi sad på hotellet og kiggede på morgendagens rute, fandt vi ud af at de amerikanere nu alligevel er lidt for smarte. Siden jeg lavede vores rute og bookede hoteller, har de flyttet hele Monument valley ca 200 km nordpå, så vores rute ikke længere gik der igennem. Eller var det måske mig der havde lavet en fejl ? Nej det kan det ikke være :)

Vi kiggede på hinanden og tog så en rask beslutning. Vi afbestilte hotellet som vi havde booket hjemmefra, fandt en ny rute på internettet (for Monument valley skulle bare ses) og så må vi jo se om vi kan finde et nyt motel at overnatte på i morgen. Den tid den sorg, lige nu glæder vi os bare til at se det berømte sted fra alle de kendte Western film :)

Dagens kørte km: 250
Dag 18. 27 Juni
I dag startede vi med at køre til 4 Corners national monument. Det er det eneste sted i USA hvor 4 stater mødes, nemlig staterne Colorado, New Mexico, Utah og Arizona. Der var en fin markering af hvor det var, og efter ca 10 minutter og et par billeder var det besøg slut. Ikke noget særligt, men når vi nu alligevel kørte lige forbi, så skulle det jo ses.

Derefter kørte vi videre til en noget mere interessant seværdighed, nemlig Mesa Verde national park.National parken rummer en hel række boliger som var beboet af Anasazi indianerne for mange hundrede af år siden.

Det specielle ved deres boliger er at det er små murede huse, forbundet nærmest som labyrinter dirrekte på klippesiderne. Vi fik set et par stykker på afstand og så tog vi med på en Ranger rundtur ind/ned i en af "landsbyerne". Det var utroligt spændende at kravle rundt i de små rum, som vi kom frem til via en 10 meter høj træ-stige.

Da vi havde set og hørt lidt nærmere om de tidligere beboere, skulle vi ud derfra via en meget snæver tunnel, som vi skulle kravle igennem, og derefter videre via et system af stiger i træ og trin direkte i klippesiden.

Da besøget i den spændende national park var slut kørte vi det sidste stykke til Durango, hvor vi skulle bo på Durango travelodge. Aftensmaden fik vi på Kentycky fried chicken.

dagens kørte km: 365
Dag 20. 29 Juni
I dag skulle vi så køre det sidste stræk tilbage til Denver. Vi havde ikke planlagt noget særligt vi skulle se, men ville bare tage det stille og roligt.

Efter nogle timers kørsel fandt vi en lille sidevej kaldet Skyline drive og besluttede at tage den. Det viste sig at være en lille smal vej oppe på en bjergryg med en fantastisk udsigt over hele området.

Da vi nåede til Canon City fandt vi et fængselsmuseum og det måtte vi da også bare se. Museet bestod af en lukket afdeling i et stadig fungerende fængsel. Inde i fængslet fik vi bl.a set gaskammeret, fængselsceller og rigtig meget andet spændende.

Vi fik også lige købt de sidste souvenirs til at tage med hjem inden at vi kørte det sidste stykke tilbage til Denver. De sidste 150 km foregik på motorveje med op til 8 spor i hver retning, det er næsten lidt for meget af det gode for mig, men det gik jo fint nok. I Denver skulle vi på på et Comfort inn hotel.

Dagens kørte km: 460

¤¤ Min samlede vurdering af rejsen ¤¤

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.


Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

Rejsemål:
Usa vest 4+
Rocky mountain national park 4+
Dinosauer national monument 2+
Grand Teton national park 4+
Yellowstone national park 5
Craters of the moon national monument 3
Canyonlands national park 4
Arches nationalpark 5
Bryce canyon national park 3+
Zion national park 4
Grand Canyon national park 4
Glen Canyon national re.area 2+
Monument valley Navajo tribal park 5
Mesa Verde national park 4+
Black Canyon national park 5

Overnatning:
Super 8 motel i Aurora, Denver 3+
Twin owls motor lodge i Estes park 2
Western lodge i Steamboat Springs 4
Econo lodge i Rock Springs 4+
Best Western teton west i Driggs 4
Yellowstone lodge i West Yellowstone 4
Super 8 motel i Idaho Falls 5
Magnuson hotel i Salt Lake City 4
Silver Sage inn i Moab 3
Bryce view lodge i Bryce 4+
Travelodge i Hurricane 4+
Best Western i Tusayan 4
Best Western i Page 4
Mexican Hat Lodge i Mexican Hat 5
Durango Travelodge i Durango 3+
Super 8 motel i Gunnison 3+
Comfort inn i Aurora, Denver 2+

Rejsebureau:
Flyprice.dk 4+
Budget biludlejning 5

Rejseoplevelse:
Samlet set 5

 
Dag 3. 12 Juni
Dagens køretur startede efter morgenmaden som vi fik ved 7 tiden. Vi kørte ind igennem hele Rocky mountain national park på Trail ridge road. Vejen er en af USA´s højest beliggende og går op i hele 3719 m.

Det var en rigtig smuk tur som bød på fantastiske udsigter over de omkring liggende bjerge. Oppe på toppen var vi en kort tur ude af bilen, men selv om at vi var pakket ind i det varmeste tøj vi havde med, så var det meget koldt at gå rundt i de meter høje snedriver.

Derfor skyndte vi os at komme lidt længere ned i højden igen og da vi atter var tilbage under trægrænsen, fandt vi en parkeringsplads og gik en lang tur langs med Colorado floden, hvor vi bl.a. så egern, dådyr og elge.

Efter at have forladt Rocky mountain national park kørte vi videre imod dagens slut destination, nemli Steamboat springs. Turen dertil gik igennem et meget barsk og nøgent landskab og inden at vi nåede frem skulle vi også lige køre ca 10 miles, hvod det bare gik ned, ned & ned af en meget stejl bjergvej, fyldt med advarsels skilte om hvor farlig vejen var.

I Steamboat springs skulle vi bo på Western lodge, et rigtig fint motel til prisen. Vi besluttede os for at vi skulle ud og spise en god steak og have rødvin til aftensmaden, men der var ikke så mange restauranter der havde åbent, så jeg fik noget svin og daniel fik and inde på en "fin" restaurant hvilket ikke var den helt store succes. Så vi prøver om ikke vi kan finde en steak i morgen.

Dagens kørte km: 250
Dag 7. 16 Juni
I dag skulle vi bruge hele dagen i Yellowstone national park, så vi stod tidligt op og spiste morgenmad, og da kl. var 7 sad vi i bilen klar til nye oplevelser. Efter at være kørt ind i parken satte vi kursen op imod Mammoth hot springs. Undervejs så vi masser af små geysere, mudderpøle og mange andre spændende termiske firnurligheder.

Efter Mammoth hot springs som er et rigtig stort og flot område fyldt med termisk aktivitet kørte vi først øst og siden sydover i den store park. Vi fik bl.a set en masse vandfald og Yellowstone lake.

Vi var også meget heldige med dyrene i dag, vi fik set både Egern, Murmeldyr, Dådyr, Elge, masser af bisoner, men bedst af alt var at vi fik set både en Sort bjørn og en Grizzly bjørn.

Så Yellowstone har budt på alt hvad vi kom for at se og det har været et fantastisk besøg i verdens første national park.

Om vi i morgen skal bruge formiddagen på mere Yellowstone, eller om vi skal køre videre imod Idaho Falls lige fra morgenen af, ved vi endnu ikke.

Dagens kørte km: 295
Dag 11. 20 Juni
I dag skulle vi ikke så langt, så vi sov lidt længere (helt til kl 7.00). Efter en omgang morgenmad kørte vi de små 10 km til Arches national park.

Her brugte vi hele dagen på at se det smukke landskab som vind og vejr har lavet i sandstensklipperne. Der var et utal af forskellige former og naturligt skabte skulpturer.

Min personlige favorit var Delicate arch som vi fandt hæjt oppe på en klippe efter en lang travetur på knap 3 km hver vej, det var meget hårdt at gå derop i den efterhånden tiltagende varme, men det var alle anstrengelserne værd.

Sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage til Moab, hvor vi igen skulle overnatte på Motel Silver Sage inn. Det var godt nok dejligt at få det tiltrængte bad efter en hel dag i det støvede røde sand som kommer ind alle vegne.

Dagens kørte km: 100
Dag 14. 23 Juni
I dag havde vi en lang køretur ned til Grand Canyon south rim, så vi var tidligt afsted fra motellet i Hurricane. Vi fik en time ekstra foræret da vi krydsede grænsen ind i staten Arizona, ikke fordi at vi kørte ind i en anden tidszone, men fordi Arizona som den eneste stat i USA ikke stiller uret om til sommertid, de bruger vinter tid hele året rundt.

Undervejs mod Grand Canyon kørte vi igennem et Navajo indianer reservatet. For at være helt ærlig, så må jeg jo nok sige at amerikanerne har været nogle rigtig dumme svin dengang de tildelte reservater til indianerne. Magen til totalt udpint og ubrugelig landjord skal man dælme lede længe efter, hvis det overhovedet findes. Navajo indianerne har ikke en jordisk chance for at få så meget som et enkelt majskorn til at gro på deres land.

INDIANERNE VAR DER FØRST, SÅ GIV DEM DOG I DET MINDSTE ET ORDENTLIGT STYKKE LAND AT LEVE PÅ.

Vi nåede frem til Grand Canyon national park ved middagstid og brugte så eftermiddagen på at se nærmere på den fantastiske kløft. Det var et flot skue hver gang vi kørte ind på en af de mange udsigtspladser langs med kløften, desværre var der på grund af varmen rigtig meget dis (flimmer), så det var svært at få nogle ordentlige billeder. Vi håber at det er bedre i morgen, så vi kan få nogle gode billeder med hjem.

Sidst på dagen kørte vi de ca 10 km. ned til byen Tusayan, hvor vi skulle bo på Best Western hotel, det virkede lidt fint for os, men var et udmærket hotel. Efter aftensmaden som besto af en hurtig pizza, tog vi igen ind i Grand Canyon national parken for at se solnedgangen, hvilket var rigtig flot og gav nogle bedre billeder end i eftermiddags.

Dagens kørte km: 450
Dag 19. 28 Juni
Vi kørte fra durango omkring 7.30 og startede med en tur på Million Dollar Highway. Vi har set rigtig meget flot natur undervejs rundt i USA, men naturen langs med denne vej er simpelthen det flotteste vi har set.

Så da vi ramlede ind i et af de utallige vejarbejder og måtte vente en god halv time på at kunne køre videre, gjorde de sådan set ikke noget.

Vi havde besluttet os for en tur ned i en mine, men det droppede vi og tog en tur i Black Canyon national park i stedet for. Det viste sig at være et rigtig godt valg.

Ved indgangen til parken måtte vi atter vente en lille halv time p.g.a vejarbejde, men det var så afgjort også ventetiden værd. Black Canyon national park er helt klart et must see.

Hvis du kan lide Grand Canyon national park, så kommer du til at elske Black Canyon. Grand Canyon er klart størst, men Black Canyon vinder mange gange i skønhed. Inde i parken er der en ca. 12 km lang vej som fører en til alle de bedste udkigs-steder. De fleste af disse steder gor man så et stykke ud på et lille naturligt udspring, så man praktisk talt står ud midt i Canyonen med frit fald hele vejen rundt om en.

Der er fantastisk smukt og skal bare opleves. Efter besøget i parken kørte vi videre til byen Gunnison, hvor vi skulle overnatte på et Super 8 motel.

Dagens kørte km: 340
Dag 21/22. 30 Juni/1 Juli
I dag var det så hjemrejse dag, vi stod op kl 6.00 og efter at have pakket færdig kørte vi så ud til lufthavnen, hvor vi fik afleveret vores udlejningsbil. Så tog vi shuttlebussen over til terminalen og fandt efter lidt bøvl det rigtige sted til check-inn.

Vi skulle flyve med Air Canada og fløj via en mellemlanding i Toronto til Frankfurt og videre til Billund, hvor vi landede fredag kl 10.15 efter en lang dag og en helt fantastisk ferie i det store USA.

Dagens kørte km: 34
Turen i tal:
Vi kørte ialt 6450 km. og brugte 3600,- på benzin.

Billeje Chevrolet Traverse som kostede 9338,-

20 overnatninger på motel/hotel som kostede 9950,-

2 flybilletter tur/retur Billund/Denver 10.600,-

Lommepenge til mad/drikke/diverse 10.000,-

National park pas + diverse entreer 1000,-

Ialt kostede turen 44.488,-
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net
dtf_all-inclusive_dk  300 x 250