Kreta 2010

Så er årets rejse til Grækenland overstået, turen gik til Kreta som er landets største ø med et indbyggertal på ca. 600.000. Øen er Europas sydligste punkt.

Vi boede i byen Agia Marina som er beliggende på øens nordkyst. Agia Marina var en lille fiskerby, der har vokset sig til en populær badeby, meget god strand, en af de bedste i Chania-området. Byen har en hyggelig gammel bydel. Ud for Agia Marina ligger den fredede ø Agii The-dori, hvor den sjældne vildged Kri-kri´en lever.

 

Hotellet vi boede på hedder Blue Star Isida og ligger i centrum med bare 150 m. til stranden. Der er 94 lejligheder og hotelområdet er bygget som en lille by med flere forskellige bygninger og de stenbelagte gangstier er stemningsfuldt oplyste om aftenen. Her har man plantet citrustræer og aromatiske krydderier som timian oregano og salvie. Desuden er der stor poolområde, bar og restaurant.

 

Vi brugte ugen på at slappe af (rigtig meget) og så blev det til en tur til Chania og nogle udflugter med The little fun train.

 

Jeg kunne skrive en rejsebeskrivelse, men den ville nok ret hurtigt blive ensformig og lidt kedelig. Derfor vil jeg bruge spaltepladsen på at skrive lidt om Agia Marina og omegn, samt de udflugtsmuligheder der er og som vi brugte.

Der er masser af info om

Kreta i rejseguiden.

 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ Agia Marina ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Agia Marina er en hyggelig badeby med mange lokale taverner og souvenirbutikker. Samtidig ligger den så tæt på Chania, at du nemt kan opleve storbyens atmosfære både om dagen og om aftenen.

Uanset hvor du vælger at bo, er du tæt på de fine strande. Vanddybden i området varierer og understrøm kan forekomme, men i Agia Marina finder du strandområder, som er lavvandede og børnevenlige. Rejser du med børn, kan vi anbefale legeparken, som blandt andet lokker med hoppeborge, el-biler og minigolfbane.

 

De mange Taverner i byen er af svingende kvalitet, men hvis du giver dig selv lidt tid, kan du nemt finde både gode og billige steder. Specielt i de små sidegader finder du fortrindelige spisesteder.

 

Agia Marina er et rigtig godt sted for børnefamilier, da der er masser af aktiviteter for de små alle vegne og aldrig før har vi oplevet at restauranterne kæmper så hårdt om børnenes opmærksomhed som her. De fleste har store legepladser og giver gratis is, sodavand m.m. til børnene.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ Chania ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Havnebyen Chania ligger på den vestlige side af Kreta, hvor også de bedste badestrande findes - blandt andet ved Nea Chora, der er en rolig bydel i udkanten af Chania. Følger man strandpromenaden kommer man til den venetianske havn, der er chanias hjerte.

 

Byen har ca. 80.000 indbyggere og naturen omkring byen er enestående. Byen er nærmest todelt. Den gamle bydel ligger omkring den hyggelige venetianske havn med spændende, smalle gader og med en arkitektur, der vidner om mange års fremmed påvirkning. Her er et utal af lækre græske taverner og restauranter, der naturligvis serverer det allerbedste fra det græske køkken - musaka, souvlaki, fisk og skaldyr og naturligvis lækre frokost- og middagsretter fra det internationale køkken.

 

Den nye bydel med moderne kontorbygninger har et stort udbud af butikker for enhver smag og et stort indendørs marked.


Strandene ved Chania er i særklasse og her er der alle muligheder for en uforglemmelig ferie med sol, strand og smuk, varieret natur  blandet med græsk gæstfrihed.

 

En tur ind til Chania er nærmest et must, bare det at se den smukke gamle havn for første gang, er hele turen værd.  Men også et besøg på byens store marked, hvor der sælges alt imellem himmel og jord er en stor oplevelse.

 

Man kan tage bussen ind til Chania, hvilket både er nemt og billgt (1,5 euro) og de kører hele tiden.

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

 

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.

 

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

 

Rejsemål :

Kreta 3+

 

Hotellet :

Blue star Isida 4

 

Rejsebureauet :

Star Tour 3+

 

Rejseoplevelse :

Samlet set 3+

 

The little fun train

Det lille tog er en rigtig god måde at opleve VestKreta på. De har 7 forskellige ruter som de kører hver dag og der er togstationer rigtig mange steder langs kysten i de forskellige badebyer.

 

Vi valgte at tage på 2 af turene "Southern comfort" & "Grand canyon" hvor vi oplevede bjergene, landsbyer, appelsin/oliven lunde og fik nogle fantastiske udsigter af se.

Southern comfort turen.

 

Hvis du ønsker at opleve naturen, dyreliv og små traditionelle landsbyer, som gør Kreta til en unik og farverig ø, så slut dig til os på denne afslappende maleriske rejse til 7 små, farverige, fulde af ro og karakteristiske landsbyer.

Vi starter ca 11:30 i Platanias og rejser vestpå gennem landsbyerne Gerani og Maleme følgende Tavronitis floden, og vi fortsætter vores fredfyldte tur, indtil vi når dalene Sirili og Zunaki hvor vi er omgivet af aroma og den søde duft, som kommer fra appelsin og citron lundene. Vi kører gennem Limni og beundrer den smukke flora og fauna. Vi når landsbyen Deres ved foden af White Mountains, hvor vi har en 30 minutters stop på den lokale taverna ved siden af floden.

Vores tur tilbage sker gennem bakkerne i Xamoudoxori hvor vi kan beundre panoramaudsigten over middelhavet. Turen tager 2 1/2 time.

Grand canyon turen.

Vest Kreta er kendt for sine betagende kløfter og slugter. Her får du en unik mulighed for at køre med gennem en af de smukkeste og mest kendte kløfter og formentlig en af de mest historiske på øen, Theriso var hjemsted for oprørere under opstanden mod tyrkerne.

Under vores besøg i Theriso vil du ikke kun have mulighed for at besøge museet og huset af lederen af de revolutionære Elef, men du vil også have en unik oplevelse at se bjergtoppe og de skjulte huler fra alle de forskellige vinkler og synspunkter.

Turen tager 3 1/2 time.
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net