Trysil Norge

Trysil ligger i Østerdalen tæt på grænsen mellem Norge og Sverige, ca. 2½ times kørsel fra Oslo.

 

Området er kendt for både sine alpine løjper og sine muligheder for at dyrke langrend i fjeldet og i skovene. Her finder du hele 71 km pister med forskellige sværhedsgrader, fordelt på fjeldet og i skovene.

 

Trysil er specielt kendt for at være familievenligt, da der findes masser af aktiviter for børn - både med og uden ski. Hvis du er til langrendski, findes hele 100 km præparerede løjper til både klassisk og freestyle.

Børneaktiviteter & områder i Trysil

Der findes 3 områder specielt indrettet til børn med børnevenlige bakker, transportbånd og træklifte, og hvor der også er opsyn. Ved Høyfjellscenter, ved Turistcenter og ved Skihytta mellem top og dal. Her kan du også får børn i alderen 0-8 år passet i Trollbo.


Der findes flere skiskoler og der undervises børn ned til 3 år. Der er gratis liftkort til børn under 7 år, bare de bruger hjelm. Smotteklubben er en børneklub med masser af aktiviteter.

Trysil

Trysildalen

Der er 3 centre i dalen for foden af fjeldet:


Trysil Høyfjellsenter på Fageråsen på nordsiden af fjellet, som er meget børnevenligt og har fantastisk udsigt. Her finder du velkomstcenter, information, skiskole og skiudlejning, samt kan købe skikort. Her finder du desuden sportsforretning, café og et supermarked.


Trysil Turistsenter ligger på sydsiden af fjellet. Her finder du velkomstcenter, information, skiskole, skiudlejning, skiopbevaring og kan købe liftkort. Her findes også sportsbutik, bager, minimarked, café, samt steder med underholdning, bl.a. et bowlingcenter.

 

Senest er der bygget en familiepark med aktiviteter for hele familien - specielt teenagerne er her blevet forkælet.

Aktiviteter i Trysil

Hundeslæde, slæde og isfiskeri.

 

Fra december til april kan du køre med hundeslæde. Vælg mellem ture af varierende længde, eller specielle familiedage. Prøv også en tur med hest og slæde i Trysils skove.

 

Fra marts til april kan du deltage på guidede ture med isfiskeri, hvor du kan fiske laks, stalling, aborre og gedde.

Langrend.

 

I området omkring Trysilfjellet er der 100 kilometer præparerede langrendsløjper. Løjperne er præpareret til både klassisk- og freestyle langrend, og her finder du også en 3 kilometer lang oplyst løjpe, hvor man kan løbe på ski om aftenen.


Spa, svømmebassiner & bowling.

 

På Radisson SAS Resort Trysil, som åbnede i slutningen af 2008, finder du et velvære område med bassiner, saunaer, spa og et træningscenter. Bassinerne byder på både afslappende bad og sjove bølger. Hotellet har også en bowlinghal med 8 baner.

Spisesteder i Trysil

Trysil byder på cafe´er, kaffebarer, pizzeriaer, restauranter og barer. I Trysil centrum holder mange restauranter og spisesteder åbent hele året.

 

Norlandia Trysil Hotel byder på en eksklusiv a la carte menu, med retter tilberedt af lokale råvarer.

På Fjellroa i Fageråsen ligger dem østrigsk inspirerede Skipaviljongen midt i løjpen. Nyd en god frokost eller en kop kaffe, enten i den hyggelige pavillon, eller udenfor i solen.


På Skihytta, i et fantastisk skiområde lang oppe i fjeldene, serveres der lækre retter og specialiteter.


Knettsetra ligger i hjertet af Trysilfjellet, og består af tre forskellige spisesteder. Her kan du nyde en varieret frokost, vafler eller fondue. Stedet byder også på en bar med levende musik, samt udendørs koncerter hele vinteren.


Flere af restauranterne, både på Trysil Turistsenter og Trysil Høyfjellssenter, byder på after-ski, familie after-ski og natklubber. Restaurant Laaven 1790 på Trysil Turistsenter er et af de mest trendy after-ski steder i Norge.

 

Radison SAS Resort Trysil åbnede i slutningen af 2008, og vil også kunne byde på flere restauranter og barer.

trysil
Skileje & liftkort - priser

Skileje & liftkort, priserne er i Norske kroner.

Antal dage

Langrendsudstyr
børn - voksne

Slalomudstyr
børn - voksne

Liftkort
Børn voksne

1

130 - 170

170 - 300

275 - 340

3

220 - 320

340 - 620

745 - 930

5

280 - 410

450 - 810

1160 - 1450

7

300 - 445

500 - 895

1300 - 1625

Snegaranti i Trysil

Fra 15. november til 12. december gør Trysils snegaranti, at der altid er mindst 8 kilometer nedfarter, og en stigning på 620 meter. Den samme garanti gælder også i perioden 20. april til 1. maj.

 

Fra 13. december til 19. april garanterer Trysil for sne i mindst 20 kilometer nedfarter. Derudover garanters der, at man kan løbe på ski mellem Trysil Høyfjellssenter og Trysil Turistcenter.

 
Trysil
Trysil fakta

PISTER

 

Røde 17

Grønne 20

Blå 17

Sorte 11

 

ALPINT/SNOWBOARD

 

Stolelifte 6

Træklifte 17

Ekspresslifte 4

Slalombakker 65

Slalomløjper (km) 71

Offpiste mulighed Ja

Snowboardpark Ja

Største højdeforskel (m) 685

Længste nedfart (m) 5400

Slalombakker med lys 6
Langrend (km) 100

 

AFTERSKI

 

Restaurant 18

Café/Cafeteria 8

Bar/Pub 9

 

BØRNEAKTIVITETER

 

Børnelifte 9

Skilegeland Ja

 

ANDRE OPLYSNINGER

 

Afstand fra Oslo (km) 210

Højde over havet (m) 351

Indkøbsmuligheder Ja

Skibus Ja

Skiskole 2

Skiudlejning 3

Snekanoner 300

Hundeslæde Ja

Kanefart: Ja

Trysil
Trysil vejret

Måned

Middel

temp. celcius

Middel

nedbør

mm.

januar

-7.2

59

februar

-7.1

49

marts

-2.3

53

april

2.8

48

maj

9.4

61

juni

14.1

73

juli

15.2

79

august

13.9

90

september

9.3

96

oktober

4.7

100

november

-1.5

89

december

-5.7

65

Trysil overnatning

I Trysil kan man overnatte i hytter, lejligheder, hoteller, moteller og på campingpladser. Hvis du ønsker det lille ekstra, finder du det garanteret i Trysil - hytterne og lejlighedernes standard er høj.


Over 80 procent af indkvarteringsmulighederne er ski in/ski out, hvilket betyder, at du kan parkere bilen og lade den stå under hele ferien.

Trysil webcam
Webcam Trysil 1 - Europa, Norge, InnbygdaInnbygdaWebcam Trysil ski resort, the top Hovi
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net