dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 
London vejret

London ligger en kende sydligere end Danmark generelt, men vejret er ikke særligt forskelligt. Det betyder, at der i London kan blive meget hedt i sommermånederne, mens forår og efterår generelt er de bedste til et besøg. Her bliver der ikke for varmt og trykkende, samtidig med at det er uden for den generelle feriesæson i London.


Et sikkert kort er dog at medbringe en paraply til London rejsen, så man er forberedt på en byge. Skulle man løbe ind i en hel dag med regn, så tag et kig på et af Londons mange museer. Man kan sagtens få en god dag til at gå indendørs her.

London temperatur

Måned

Middel

temp.

celcius

dage med sne/slud

januar

3.5

 

 

 

 

6.0

februar

3.8

 

 

 

 

5.0

marts

5.7

 

 

 

 

4.0

april

8.0

 

 

 

 

2.0

maj

11.3

 

 

 

 

0.0

juni

14.4

 

 

 

 

0.0

juli

16.5

 

 

 

 

0.0

august

16.1

 

 

 

 

0.0

september

13.8

 

 

 

 

0.0

oktober

10.7

 

 

 

 

0.0

november

6.4

 

 

 

 

2.0

december

4.5

 

 

 

 

4.0

Underholdning i London

Opera


The Royal Opera House i Covent Garden kommer man ikke uden om, hvis man er en operafan. Her kommer regelmæssigt verdensstjerner og både operaen og balletten er blandt verdens bedste.

 

Billetterne koster alt fra 3 til 120 pund, afhængigt af, hvor gode pladser, du vil have. Det er en god ide at bestille i god tid, helst allerede når du bestiller din rejse til London.

Musical og teater


West End er stedet for musical og teater. Som altid går der en stribe suveræne musicals i London, som er værd at se. Phantom of the Opera, Cats, Mamma Mia, Buddy og Les Miserables er bare et par eksempler på musicals, som har gået i årevis og som stadig trækker fulde huse.

 

The Gratuate, The Moustrap og Cat on a Hot Tin Roof er eksempler på teaterklassikere, som også er en aften værd.

 

De fleste billetter koster omkring 40 pund, og det er bedst at købe direkte på teatret. Man kan købe teaterbilletter på de fleste gadehjørner i West End, men de lægger gerne en fortjeneste på op til 6 pund på videresalget af billetten.

London
 

London England

London er Europas største by, og her findes et gigantisk udbud af seværdigheder, restauranter, barer, klubber og museer, og som turist er den største forhindring som regel manglen på tid til at få set og oplevet det hele.


Men selv på kort tid kan man sagtens nyde London, slentre på nogle af dens mange hyggelige markeder, se fantastisk teater, spise fantastisk og gå ud på spændende barer og musiksteder.

Mad & drikke i London

Der var engang, hvor englænderne var berygtede for deres kedelige mad. Men den tid er ovre, og det gælder ikke mindst i London, hvor der er mange gode restauranter i alle prisklasser.


Hele verden er repræsenteret i London, og det gælder også på den gastronomiske front. Du kan spise al slags mad i London.


De fleste pubber serverer mad, ”pub grub” af en eller anden slags. For en billig penge får man store portioner af rigtig britisk mad. Det kan være en fin måde at spise solidt og simpelt, selv om det dog ikke altid er slankemad.


En anden billig mulighed er at gå ud og spise mad, som stammer fra en af Englands tidligere kolonier. Specielt indisk mad kan være helt uovertruffen her og er ofte meget rimeligt i pris.

Pubber
Der er omkring 5000 pubber i London, og det er ikke for ingenting, at man kalder dem for englændernes andet hjem. Her spiser man frokost, hilser på naboen, ser fodboldkamp, bliver forelsket, slår op, fejrer fødselsdag og holder juleaften.


Pubberne er meget forskellige og har hver deres stampublikum og atmosfære. Derudover ændrer de også karakter i løbet af dagen. En pub, hvor nydeligt klædte forretningsmænd drikker en frokost-pint, kan sagtens forvandle sig i løbet af aftenen til en støjende musikpub fyldt med helt unge mennesker.


Bed aldrig bare om ”en øl” her, da der findes mange forskellige sorter. Prøv en af de øl, som pubben har på fad, de er som regel stedets stolthed.

Tea i London.
I England er te ikke bare noget, man drikker. Det er et måltid i sig selv og indtages sidst på eftermiddagen sammen med små, trekantede sandwich, scones og småkager. Tea er meget traditionsrigt.

Rejser til London

Udflugter i London og omegn

The London City
Londons ældste bydel figurerer normalt ikke i turistguiderne. Men det kan være et sjovt sted at gå på opdagelse på hverdage, hvor man kan se businessmænd rende rundt i jakkesæt og have meget travlt.

South of the River
Besøg Battersea, som har en flot park med en Peace Pagoda. Her kan du også se Greenwich og Wimbledon, hvis du er en tennisfan.

Speaker’s Corner
Søndag formiddag kan man opleve et ægte London-fænomen i det nordøstlige hjørne af Hyde Park. Fra det såkaldte Speaker’s Corner er der fri talerstol for enhver, der har noget på hjerte, og her har man siden 1855 kunnet høre folk udtale sig om og argumentere for stort set hvad som helst.

Sejle på Themsen
Bådene afgår fra Westminster Pier (tube: Westminster), og her findes to selskaber, som sejler hhv. op og ned ad floden. Man kan tage en rundtur og komme tilbage til samme sted, eller man kan tage en enkeltbillet, enten kortere ture eller til Greenwich eller Kew, Richmond og Hampton Court.

Sejl på kanalerne
Kulørte både sejler dig på en 45-minutters tur fra Little Venice via kanalerne forbi Regent's Park, London Zoo, til Camden Lock og tilbage igen. Turen afgår klokken 10.30, 12.30 og 14.30. Pris: voksne £7, børn £5,50.

Windsor
Her ligger Englands mest berømte og største slot, Windsor Castle. En stor brand hærgede her i 1992, men mange ting er efterhånden blevet genopbygget. Toget afgår fra Paddington og Waterloo station, og turen tager omkring en halv time fra London.

Cambridge
Ligesom Oxford er Cambridge et af Englands traditionelle centre for viden og videnskab. Her levede og arbejdede Darwin og Newton, og her findes universitetet, som blev grundlagt i 1300-tallet og er kæmpestort.

 

Her er fint at slentre rundt mellem de gamle, stemningsfyldte universitetsbygninger, hyggelige gader og støvede antikvariater. Toget går fra London Liverpool Street og King's Cross, og turen tager en halv time fra London.

Seværdigheder i London

London Eye – The Millenium Wheel
Londons nyeste og mest populære attraktion er det store observationshjul, hvis kabiner langsomt svæver op til en højde på 135 meter. Hver kabine rummer 25 mennesker, og turen rundt tager cirka 30 minutter. Pris for voksne er 14.50£, børn halv pris og børn under 5 år gratis.

Westminster Abbey
Nationens stolthed, hvor de fleste engelske konger og dronninger er blevet kronet og en hel del også begravet.

St. Pauls Cathedral
Gigantisk og storslået, her kan man klatre op til The Whisper Gallery samt nyde udsigten fra The Inner Golden Gallery øverst. Det var i øvrigt her, at Charles og Diana blev gift.

The Tower of London
Det har stået i 900 år og både været et palads, et fængsel og hovedsædet for den kongelige mønt, og det er et levende museum over britisk historie. Besøg eventuelt Tower of London hen på eftermiddagen, så undgår du de større horder af busturister.

 

London Dungeon
Museets formål er at give folk et godt gys, så det er viet til at fortælle om alt, hvad der er ulækkert og uhyggeligt. Man ledes igennem sektioner om Jack the Ripper, torturredskaber, branden i London m.v., alt sammen bygget op i en gotisk og dyster stemning. Museet er baseret på underholdning snarere end oplysning og kan ikke anbefales for mindre børn og sarte sjæle. Entre £15 for voksne og £11 for børn. Tube: London Bridge. Åbent alle dage.

london

London drikkepenge

Restauranter har deres menu med priser hængende udendørs. I prisen er der inkluderet 17,5 procent moms, og hertil kommer et servicetillæg på 10-15 procent. Hvis det sidste ikke står på regningen, så kan du lægge drikkepenge.

 

Det er god skik at give 10% i drikkepenge til taxaen.

London´s geografi

Greater London dækker et område på 1.579 km², hvilket gør byen til en af verdens største efter areal. Et hovedelement i byens geografi er Themsen, som løber gennem byen fra sydvest mod øst og er sejlbar på hele forløbet.

 

Thames Valley er en flad dal afgrænset af åser som Parliament Hill, Addington Hills og Primrose Hill. Eftersom der ikke findes nogen naturlige begrænsninger for byens vækst ud fra det historiske centrum, har den beholdt en praktisk talt cirkulær form.

 

Themsen var engang langt bredere og dybere og løb gennem et moselandskab. Gennem omfattende opførelse af diger er den blevet smallere. Mange af de mindre floder som løber ud i Themsen i London er lagt i rør. Themsen er en tidevandsflod, og byen er derfor sårbar for oversvømmelser.

 

I 1974 begyndte man opførelsen af Thames Barrier ved Woolwich for at kontrollere vandstanden. Det antages at man kan få behov for endnu en dæmning længere nede i floden nær fremtid. Themsen krydses af en række broer og tunneler, som London Bridge.

London´s historie

London regnes gerne som grundlagt af romerne, ca. år 50 e.Kr., da under navnet Londinium. I 61 blev byen brændt ned af icenerne, men den blev hurtigt genopbygget. Den ældste del af byen lå nord for Themsen, særligt i dagens City of London. Byen blev tidligt i det 2. århundrede hovedstad for provinsen Britannien.


Fra 800-tallet og de næste århundreder blev byen gentagne gange hærget af danske og norske vikinger. I 846-848 var London under vikingernes kontrol. Den sidste invasion fandt sted i 1066, da Vilhelm Erobreren vandt slaget ved Hastings og overtog magten.


I 1078 blev Tower of London påbegyndt. I 1100-tallet blev Westminster sæde for regeringen og senere for parlamentet. Tower of London er Englands bedst bevarede middelalderfæstning. Den mest centrale del af fæstningen, The White Tower, stod færdig i 1097. The White Tower har op gennem årene været kongebolig, fængsel, våbenlager og opbevaringssted for kronjuvelerne.


I 1665 blev byen ramt af pest og 70.00 mennesker døde. Året efter ramte den store bybrand London og kun en femtedel af byen stod tilbage efter at over 13.000 huse og 84 kirker var brændt ned.


I slutningen af 1800-tallet var London verdens største by, som center for Det Britiske Imperium var den verdens ledende handels-, industri-, finans- og havneby.


Gennem det 19. og den tidlige halvdel af det 20. århundrede havde londonerne anvendt kul til opvarmning af deres boliger, hvilket afgav megen røg. Kombineret med klimatiske forhold forårsagede dette ofte en karakteristisk smog, og London var blevet kendt for sin typiske "London-tåge", også kendt som "ærtesuppen". Af den grund blev London nogle gange kaldt "The Smoke" (Røgen).

 

I 1952 kulminerede problemerne i, hvad der blev kaldt den store smogkatastrofe, der varede i fem dage og dræbte over 4.000 mennesker. Af den grund blev "ren luft-loven" (Clean Air Act) vedtaget, med et krav om at der blev oprettet røgfrie områder, hvor udelukkende "røgfrit" brændsel blev anvendt (på den tid brugte de fleste husholdninger åben ild); loven var effektiv, om end øgenavnet The Smoke stadig anvendes sarkastisk om byen.


Under 2. verdenskrig blev London hårdt ramt af bombning. Store områder blev lagt i grus; både industri, offentlige bygninger og boligområder blev ramt under Blitzen, da London og andre britiske byer blev bombet 57 nætter i træk. Med skiftende intensitet varede bomberaidene helt til krigens slutfase. Dette har bidraget meget til at forme dagens London. Tæt befolkede slumområder i det østlige London blev hårdt ramt på grund af nærheden til industri og havne, og mange af de evakuerede som havde mistet alt, fik nye hjem i offentlige boligområder i forstæderne.


I 1965 blev byens område kraftig udvidet, ved at Greater London, som er både grevskab og region, blev oprettet. Størstedelen af Middlesex og dele af Essex og Surrey blev da inkluderet i byen.


6. juli 2005 blev et nyt kapitel indledet i Londons historie, ved at byen blev udpeget til at arrangere de olympiske sommerlege for 2012. Der foregår nu et stort arbejde for at planlægge og bygge faciliteter til dette arrangement. London har tidligere arrangeret OL i 1908 og 1948.


Dagen efter, 7. juli 2005, blev London ramt af det største bombeangreb siden 2. verdenskrig, hvor 52 mennesker mistede livet og mere end 700 blev såret da fire selvmordsbomber sprang i 3 metrotog og en bus.

 
London
London transport

London er inddelt i seks transportzoner, hvoraf du formentlig mest kommer til at opholde dig i zone 1, som er centrum. Hvis du skal uden for zone 1, skal du købe en multizone ticket.

 

Du kan også købe kort, som giver dig ubegrænset ret til at bruge busser og tog i en eller tre dage. Et en-dags-pas til zone 1 og 2 koster £6,20 for voksne og det halve for børn.


The London Tube
Londons undergrundstog hedder i folkemunde The Tube, og det er den letteste og hurtigste måde at komme omkring på. Du kan købe billetter til undergrunden ved billetautomater eller i billetkontorer. Når du går ned på en undergrundsstation, så kører du billetten igennem en maskine ved en luge, og så tager du den med dig igen på den anden side. Husk at gemme billetten.

 

Billetten gælder så længe, du er i undergrundsbanen, uanset hvor mange gange du skifter undervejs. En enkelt billet til Tuben koster £4, så det kan sagtens betale sig at købe rabatkort. Togene i Undergrundsbanen kører mellem klokken 05.00 og 23.30.


Busser i London
De røde busser er nærmest blevet et af symbolerne på London, og hvis du kører med dem, får du set mere af byen. Du kan få et gratis kort over busruterne i et af Londons Travel Information Centres.

 

Billetter købes inden påstigning i en af de mange billetautomater. Hav lige penge, for de kan ikke give tilbage. Busserne kører både dag og nat.


Taxi i London
Du kan få en taxi ved at gå hen til den nærmeste taxiholdeplads, som i London hedder en Cab Rank. Et andet alternativ er at praje en på gaden. Taxierne er ledige, hvis der er lys i den gule lampe på taget.

 

Taxameteret starter på £3,80, og ud over at betale per kilometer, betaler man også 40p per passager og 10p per stykke bagage.

London
London shopping

Camden Market
Her kan man finde boder med alt muligt forskelligt, dog mest af alt specielt tøj, smykker og diverse krimskrams. En del teenagere kommer her, ikke mindst i weekenden. Her er åbent fra 09.30 til 17.30 hver dag.

Covent Garden Market
Ligger i West End og er måske det mest berømte marked i England. Her findes flere afdelinger, prøv at finde den indendørs sektion af Covent Garden Market, hvor du kan finde modetøj, legetøj, bøger, kosmetik og meget andet.

Portobello Road
Lørdagens marked i London langs med Portobello Road byder på alt, hvad der ligger inden for spændvidden mellem kitsch og antikviteter. Det er det store trækplaster for både samlere og almindelige nysgerrige. Åbent lørdag fra 06.00 til 17.00. Tube: Notting Hill Gate.

Borough
Londons ældste marked, hvor de især sælger madvarer af forskellig slags. Tube: London Bridge.

Bøger
Uanset om du er ude efter brugte eller nye bøger, så er det i området Charing Cross, at du finder de største boghandlere.

High Street Shopping
Hvis du vil kigge på tøj i al almindelighed, så gå på Oxford Street. Her finder du H&M, Zara, Topshop, Monsoon og andre lignende butikker samt de store Department Stores.

Designbutikker
Er du derimod ude efter design og lidt dyrere mærker, så prøv at gå på Regent St.

Harrod's
Harrod's er en institution i sig selv, og ikke mindst dens rygte for, at her kan de skaffe alt. Man betaler også godt for navnet, og det er et relativt dyrt sted at købe gaver med hjem.

Fortum and Mason
En anden klassiker blandt turister er at gå til Fortum & Mason, som har delikatesser i alle afskygninger såsom engelske marmelader, konfekt, te, kaffe, vin, cigarer, kager, blomster m.m. 181 Picadilly.

London
England valuta

I England handler man med pund og pence. Et pund er 100 pence værd.

London religion

London har traditionelt været domineret af kristendom, og har et stort antal kirker; der er specielt tæt mellem kirkerne i City of London.

 

Den anglikanske kirke har to katedraler, Saint Paul's Cathedral og Southwark Cathedral. Ærkebiskoppen af Canterbury har sit sæde i Canterbury i Kent, men hans officielle residens er Lambeth Palace i London. Westminster Abbey er formelt set et kongeligt kapel, men fungerer som en "tredje katedral" for den anglikanske kirke.

 

Den katolske kirke har også to katedraler i byen, Westminster Cathedral og St. Georgs katedral. De fleste kristne er det først og fremmest i navnet, og tallene for deltagelse i gudstjenester er lavere end i andre dele af landet. De fleste andre kristne samfund er også repræsenteret i London.


London har også betydelige indslag af islam, hinduisme, sikhisme og jødedom. Særligt bydelene Tower Hamlets og Newham har stor andel muslimer, og den største moske er London Central Mosque i udkanten af Regent's Park.

 

Hinduerne er særligt synlige i Harrow og Brent, og i sidstnævnte bydel finder man Neasden Temple, et af de største hinduistiske templer i Europa.

 

Sikherne er mere spredt, men findes særligt i østlige og vestlige bydele. Et af de største sikhtempler udenfor Indien ligger i London.

 

Størstedelen af Storbritanniens jøder bor i London, og det er større jødiske samfund i Stamford Hill (som regnes som et af de mest ortodokse jødiske områder udenfor New York og Israel), St John's Wood, Golders Green og Edgware.

London webcam
Webcam London live Skyline weather camera from LBC Radio - Europa, Storbritannien, City of LondonCity of LondonWebcam London, Hyde Park - Europa, Storbritannien, KnightsbridgeKnightsbridge
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net