Arkitektur i den nye storby Tel Aviv.

Hvorfor interessere sig for en moderne betonby som Tel Aviv, når det omgivende Hellige Land er spækket med historie, religion og kultur? Fordi Tel Aviv faktisk er vanvittig spændende i sig selv!

Tel Aviv er indbyggermæssigt på størrelse med København, men adskiller sig på alle andre måder.

Der er sagt mange nedsættende ting om byen – fx at den er nedslidt, forurenet og overbebyrdet med køretøjer og katte – men skønheden findes i det urbane anarki af ustrukturerede elkabler, palmer og lilla bougainvilleaer. Byen er opført i historisk hastværk af mennesker, der skabte sig et nyt liv her i ly for forfølgelser, og indbyggerne elsker deres by – ligesom enhver besøgende, der efter få timers ophold forstår hvorfor. Atmosfæren i Tel Aviv er på samme tid uhyre energisk og mageløst afslappet – som om tiden ikke skal spildes, men livet leves – her og nu.

Tel Aviv, verdens yngste storby, startede som en uanselig forstad til en af verdens ældste byer, Jaffa. For ret præcist hundrede år siden overtalte Meir Dizengoff (senere Tel Avivs første borgmester) et halvt hundrede jødiske familier fra Jaffa til at deltage i opførelsen af en by lidt længere oppe ad stranden, hvor der blot boede enkelte beduinfamilier i sorte kameluldstelte. Pionererne kaldte byen for Tel Aviv, ’Forårshøjen’ efter forfatteren Theodor Herzls visioner.

De tidligste bebyggelser er bydelene Neve Tzedek og Florentine lige nord for Jaffa, men der kom først rigtig gang i byggeboomet, da jødeforfølgelserne i trediverne eskalerede i Tyskland og fik 100.000 jøder til at strømme til det dengang britisk kontrollerede Palæstina. De flygtende jødiske arkitekter medbragte samtidens
moderne byggestil, Bauhaus, der var fostret på arkitektskolen i Weimar, og som af nazistiske meningsdannere blev betragtet som ’u-tysk’, kommunistisk og uønsket. Hundredvis af tyskudklækkede, jødiske arkitekter ankom til Tel Aviv, hev byggeplaner op af rejsetasken og begyndte at bygge huse. Det er forklaringen på de mere end 4.000 Bauhaus-bygninger, der fra starten af trediverne til midten af halvtredserne skød op og blev til Den Hvide By – en enestående, bevaringsværdig kulturskat, der i 2004 blev anerkendt af UNESCO.

Rothschild Boulevard er – udover at være en smuk gade med caféer, gallerier, brugskunstbutikker og en bred midterrabat bevokset med flammetræer – ét langt frilandsmuseum af Bauhausbygningsværker. Og hvis du med al tænkelig forventning bliver bidt af Bauhaus, så husk endelig også at lægge vejen forbi tvillingehotellerne Cinema og Center på Dizengoff Circle.

Strandpromenaden med hotellerne ud til vandet minder en del om Brasiliens løsslupne millionby, Rio de Janeiro, for det milde klima og en udpræget israelsk bevidsthed om sund livsstil gør stranden til et rekreativt øveområde for kropsdyrkere – meget lig kulturen på Brasiliens Copa Cabana og Ipanema. Verdens yngste storby er intet mindre end en arkitekturperle, en trykkoger af hip kultur og en frisk brise for livsnydere

Byggestilen i Tel Aviv er på ingen måde begrænset til Bauhaus. Overalt fanges blikket af iøjnefaldende arkitektur – se bare Tel Aviv Performing Arts Center, der blandt andet huser New Israeli Opera Company og Israeli Ballet ved siden af Tel Aviv Museum of Art, der huser en blændende samling af tidlige Picassoer foruden værker af Chagall, Miro, Matisse, Moore, Cezanne, van Gogh og Gauguin for bare at nævne de kendteste. Og når vi er ved kunst og kultur, kommer man ikke uden om israelernes flair for samme. 18 af Israels 35 udøvende teatre har adresse i Tel Aviv, og det samme har landets verdensberømte filharmoniske orkester (i Mann-koncertpalæet). Andre berømte teatre er Nationalteatret og Cameri-teatret for ikke at glemme Suzanne Dellal Center for Dance and Theatre.

Der er nok af det, og dertil kommer en lang række museer, som – hvis vi alene taler om jødernes historie – koncentrerer sig om Diaspora-museet på Tel Avivs Universitet på den anden side af Yarkon-floden og Frihedsmuseet Beit Golomb på Rothschild Boulevard, hvor kvindelige soldater viser rundt.

Havnebyen Jaffa (eller Yaffo, som den hedder på hebræisk) er et absolut ’must see’ lige syd for Tel Aviv – og den har så meget mere end appelsiner at byde på. Vejen hertil kan enten tilbagelægges i taxa, eller man kan vælge at spadsere de fem kilometer fra Tel Aviv langs stranden. Jaffa er ligeså gammel som Jeriko og så mættet med historie, at der er skrevet tykke bøger om den. Historieinteresserede bør kigge ind i besøgscentret på det lille torv, mens andre kan nøjes med at vide, at byen kan dateres tilbage til 16-1800 år før Jesu fødsel, at den formentlig er navngivet efter Noahs søn Jafet, og at byen er beskrevet i beretningen om Jonas og hvalen i Det Gamle Testamente.

Alle vil nyde den charmerende by, hvor de ældste, smalle og krogede gader ud mod havnen nu udlejes til etablerede kunstnere, af hvilke de fleste er virkelig kreative, originale og geniale. I en skrånende sidegade på vejen ned mod havnen driver Abu Hassan et lille folkekøkken, hvor der kun serveres frisklavet hummus, pitabrød og sodavand – alle tre dele for under tyve kroner tilsammen. Maden er så delikat og stedet så populært, at såvel arabere som jøder ved frokosttid venter i halve timer på gaden, før der bliver en stol ledig i det spartanske lokale.

Torsdag aftener er der – og har været det i en menneskealder – loppemarked i Jaffa, hvor det hver gang synes, som om halvdelen af Tel Avivs befolkning kommer ud til den lille by. Det er ikke et loppemarked i traditionel forstand, hvor marskandisere og antikvitetshandlere sætter brugt habengut ud på gaden – det er en ugentlig folkefest, hvor der spises, drikkes og spilles musik og teater. Der hersker en medrivende og naturlig livsglæde, der aldrig forplumres af en umådeholden indtagelse af alkohol.

Tel Avivs daglige marked er Carmel-markedet, hvis øvre ende begynder på Magen David Square, hvor syv gader støder sammen. Carmel-markedet på Hakarmel Street har ligesom Jaffas marskandiserkvarter eksisteret i umindelige tider, og det er velbesøgt af alle på jagt efter tøj, tilbehør, køkkengrej og alt andet dagligdags. Det er interessant og befriende anderledes end de sædvanlige, kønsløse storbyshoppingcentre som eksempelvis Dizengoff Center. Anderledes er også yuppie-gaden Sheinkin Street. Gaden er særlig kendt for sine kunst-, modetøj- og designbutikker, mens tilstødende Allenby Street og King George tager sig af lavprishandelen.

Tel Aviv har hele ugen et særdeles levende natteliv, der kulminerer torsdag og fredag, hvorimod lørdag er mere afdæmpet, da israelerne arbejder om søndagen. Man går sent i byen, og som hovedregel kan man klokken 22 stadig få en siddeplads i baren, mens der vil være godt pakket ved midnat.

Et godt udgangspunkt er at gå ud og spise først, og faktisk findes nogle af de bedste muligheder i yderpunkterne i hver sin ende af byen i henholdsvis Jaffa (i syd) og i Tel Aviv Havn (i nord). I Jaffa går man aldrig forkert af den prisbelønnede kok Nir Zooks tryllerier i den smagfulde restaurant Cordelia, mens det i Tel Aviv Havn er Restaurant Boya, der tales om. Havnen i Tel Aviv er byens nyeste in-sted, og intet tyder på, at det vil ændre sig i de næste mange år. De gamle pakhuse er renoverede og omdannede til cafeer, restauranter, barer, kunstgallerier og butikker for brugskunst og boligdesign. Restaurant Boya er måske noget opreklameret og for nogle lidt for travl og støjende, selvom man spiser godt – så hellere den ungdommelige Restaurant Bellini i det charmerende og trendy ’latinerkvarter’, Neve Tzedek.

Efter en sen middag er det tid til at gå i byen, og er man allerede i Tel Avivs havn, så er her flere udendørs barer (fx Minime) med diskomusik og overvejende meget unge mennesker. I den centrale bydel kan man kaste sig ud i en regulær pubcrawl i gaderne Dizengoff, Ibn Gavirol, Lilenblum og den sydlige ende af Rothschild.

Kommer du på forretninger og/eller ferie til Tel Aviv, så vælg et af hotellerne ud til stranden. Selv om det i de to værste vintermåneder ikke skulle være badevejr, er Middelhavet altid tiltrækkende.

Skal du være i Tel Aviv i længere tid, eller har du hele familien med på et begrænset budget, så undersøg Ben Yehuda Apartments næsten ned til stranden. Her finder du nemlig en god balance mellem pris og kvalitet, og atmosfæren er venlig og afslappet.

Skal det være idyllisk og personligt, har Nina Café & Suites en håndfuld trendy suiter til udlejning, og der er en umiskendelig parisisk stemning over caféen og beliggenheden i Neve Tzedek – Tel Avivs ældste bydel med de små gader og charmerende butikker. På opfordring bringer man fra Ninas Café morgenmaden op i suiten, og tyve meter længere henne ad gaden kan man senere på dagen nyde en velsmagende og i bogstaveligste forstand hjemmelavet middag i ægyptiske Julie Ozens folkekøkken. Den muntre og karismatiske kvinde har altid ti forskellige retter snurrende på komfuret, og ingen forlader stedet uden at være en hjertevarm oplevelse rigere.
 
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net