dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 

Dag 1. Mandag 9/1

Det var nu 2 dage siden at vi kom hjem fra en dejlig ferie i Thailand og tiden var kommet til at skulle afsted igen, væk fra den kolde danske vinter. De 2 dage hjemme havde godt nok sat sit præg på helbredet, jeg var hundesyg da vi sad i Billund lufthavn og ventede på at flyet til Frankfurt skulle lette. Jeg havde feber, hovedpine og snottet rendte i lårfede stråler ud af snydeskaftet. Nå men det kunne 3 uger i varmen på Tobago vel klare :)

 

I Frankfurt havde vi 4 timers ventetid inden at flyet fra Condor skulle afgå, og vi skulle afsted fra lufthavnens spøgelses terminal (terminal C), hvor der absolut ikke er noget som helst at foretage sig, så det var 4 lange timer. Endelig skulle vi ombord i flyet, det var første gang at vi fløj med Condor, så vi kendte ikke flyselskabet.

 

Det viste sig at Condor er et flyselskab som flyver med charterturister og at flyet derfor også var indrettet derefter, hvilket vil sige nul benplads. Ti timer klemt inde på økonomiklassen med knæene næsten oppe under hagen, og så samtidig være syg. Føj det var hårdt og det er absolut sidste gang at vi flyver med Condor, -3 til dem.

 

Da vi ankom til Tobago var vi godt møre i hele kroppen, men det viste sig at der blev tid nok til at strække benene. Vi skulle jo lige igennem immigrationsmyndighederne, og bare fordi at man er en miniput stat hvor de mest almindelige udtryk er ”Don´t Worry” & ”Take it easy” ja så gælder det i hvert fald ikke immigrationen. Hold kæft hvor tog det lang tid at give folk det stempel i passet, alt skulle undersøges ned i mindste detalje.

 

Det tog en god time inden at det blev vores tur til at blive kigget efter i sømmene, og få vores stempel, endelig. Derefter skulle vi lige igennem tolden og så skulle bagagen gennemlyses inden at vi kunne få lov til at slippe fri. Da vi var kommet ud af lufthavnen fik vi ringet efter vores vært, som hurtigt kom og kørte os til det Bed & Breakfast hvor vi skulle bo, Nemlig Candles in the wind.

 

Det var et rigtigt hyggeligt sted i gåafstand fra alt, butikker, restauranter og den dejlige strand. Jeg var dog så brugt oven på den lange rejse, med sygdom i kroppen, at jeg ikke skulle andre steder end ind i seng. Daniel derimod gik en tur rundt i byen og kiggede inden at han kom tilbage med noget frugt som jeg fik spist lidt af.

Candles in the wind Tobago

Dag 7-11. Søndag-Torsdag 15-19/1

De sidste 5 dage har stået i bygernes tegn, ikke at forstå at det har regnet uafbrudt, men der har været en hel del tropeskyl. Det har været sjældent at en byge varede mere end 10-15 minutter, men de kom med jævne mellemrum og når der blev åbnet for sluserne kom der virkelig meget vand og det gjald om at være et sted hvor man kunne søge ly.

 

Af samme grund er det ikke blevet til de helt store udfoldelser i de dage. Vi har gået lidt rundt i byen og langs med stranden, samt cyklet et par kortere ture.

 

Vi har også været forbi en lille sportsforretning, hvor vi fik købt lidt grej til at fiske med. Ikke nogen stor dyr fiskestang, nej det blev til en plastikrulle, noget snøre og nogle kroge. Med det i hånden samt en stak gode råd fra indehaveren af butikken, gik vi ned til kysten for at prøve vores lystfisker evner, og med håbet om at fange aftensmaden.

 

Vi prøvede i flere timer et par dage i streg uden det store held, vi cyklede også til Bucco som skulle være et af øens bedste steder for fiskeri fra kysten, men heller ikke her lykkedes det. Det eneste vi kunne fange var klipperne på bunden af havet og det resulterede i at vi efterhånden mistede alt vores grej. Nå men det var sjovt at prøve og så gik tiden jo også med det :)

 

Torsdag eftermiddag havde regnbygerne virkelig overtaget, og vi havde nærmest opgivet at skulle lave noget fornuftigt, da Andrew (vores vært) kom og spurgte om vi ville med ud at køre en tur. Han skulle til Scarborough med et par gæster, og vi kunne så køre med og se på et par seværdigheder.

 

Vi takkede ja og kom afsted, da vi havde sat de andre af ved færgelejet, kørte vi op til Fort King George. Fortet er fra 1770erne og er utroligt velholdt, men det bedste ved fortet var nu udsigten over Atlanterhavet. Jeg har efterhånden set mange smukke udsigter, men der er ikke mange der slår den som der er ved det gamle fort.

 

Efter dette smukke stop kørte vi videre til botanisk have, men ikke for at se på planter, nej vi skulle hente mango frugter. Vi var ikke helt sikre på situationen, men som Andrew sagde ” Der er ikke et skilt hvorpå at der står, at du ikke må kravle op i træerne og hente frugterne, altså er det ikke ulovligt” og så fik vi ellers samlet en ordentlig stak mangoer. Så vi fik alligevel noget ud af eftermiddagen og det holdt tørvejr imens at vi var afsted.

 

Vi er i øvrigt begyndt at lave vores egen mad nu. Tobago er et skønt sted, men nogen kulinarisk oplevelse er det så absolut ikke at være på ferie her. Godt nok er udbuddet af restauranter i Crown Point rimeligt stort i forhold til byens størrelse, men langt de fleste forstår sig simpelthen ikke på, at servere et ordentligt måltid mad som er pengene værd. Vi har fundet et par enkelte restauranter som laver ok mad, og dem har vi tænkt os at benytte os af resten af ferien (La Cantina, Wysiwyg & Garden Cafe), stærkt supleret af hjemmelavet mad. Godt at der er et veludstyret køkken i vores B&B.

 

Efter en hel del søgen og forespørgsler alle mulige steder er det nu også langt om længe lykkedes os at finde et par spændende udflugter som vi skal på i de nærmeste dage. Den første er fredag hvor vi skal en tur ind i Tobago´s regnskov, og mandag skal vi på en ø-rundtur og se nærmere på Tobago´s mange smukke steder.

 

Tobago 2012

Hvad gør man når vi nu lynhurtigt nærmer os den kolde danske vinter igen, og ikke rigtig er klar til det ?

Ja min måde at klare det på var rimelig simpel, jeg tændte computeren og fandt en ekstrra vinterferie til varmen.

Det tog godt nok noget tid at finde en rejse der passede, men til sidst faldt beslutningen på den Caribiske ø Tobago.

På Tobago skulle vi bo i byen Crown Point, som er en lille by med kun 320 indbyggere, her ligger også lufthavnen og nogle af øens bedste strande. Vi boede 3 uger på Candle in the wind guest house, som er et lille privat hostel med kun 8 værelser.

Tobago solnedgang

Dag 2-3. Tirsdag-Onsdag 10-11/1

Efter 2 dage mere med et noget skrantende helbred er det endelig ved at gå den rigtige vej, feberen er væk og snottet render da knapt så stærkt mere, så nu er der kun tilbage at nyde ferien på Tobago i fulde drag.

 

Det er også lige præcis hvad vi har gjort indtil videre (på trods af sygdom). Her er sgu fantastisk, magen til fredfyldt sted skal man godt nok lede længe efter. Selv om at byen som vi bor i Crown Point, er en turistby og at vi netop nu er i starten af deres højsæson, ja så er her bare roligt. Vi har gået ture på flere km, på de skønne strande, nogle gange helt uden at møde andre mennesker, andre gange har vi lige hilst pænt på et par eller to.

 

Rundt omkring i den lille by er der en hel del restauranter, og her er trenden den samme, der er aldrig kø, højst et par lokale der lige skal hente noget take away food. Så vi har bare rigtig nydt at være her ovre i varmen, temperaturerne har de sidste par dage været på ca. 30 grader med en enkelt hurtig byge midt på eftermiddagen.

 

I dag var vi også en tur på turistbureauet, og hos nogle turarrangører for at kigge nærmere på nogle udflugter til senere på ferien. Vi har også overvejet at leje en cykel for at komme lidt længere omkring, vi skal jo også have set nærmere på øen Tobago, og ikke kun Crown Point.

Dag 4. Torsdag 12/1

Da vi sad og spiste morgenmad besluttede vi os for at gøre alvor ud af snakken om at leje et par cykler, så vi fik fat i værten som vi boede hos, han havde nemlig også et par cykler som han lejede ud.

 

Efter lidt snakken frem og tilbage blev vi enige om at leje dem i 7 dage, men på en sådan måde at vi bare kunne tage dem når vi ville og ikke 7 dage i streg. Så var der bare tilbage at få pakket en rygsæk og så hoppede vi op på cyklerne og kørte af sted.

 

Det var godt nok et par gamle lirekasser, skæve og kun halvdelen af gearene der virkede, og nogle bremser der fungerede ordentligt havde da også været at ønske, men det gik jo alligevel.

 

Vi besluttede os for at køre en tur op langs med kysten og se nærmere på nogle af de mange smukke strande, denne tur skulle også være rimelig flad, så det lød jo nemt nok. Det blev til en hel del strande, bl.a. Bucco Bay, Mt. Irvine Bay, Stone Haven Bay & Great Courland Bay inden at vi nåede frem til den lille by Plymouth. Det skal også lige siges at den sidste del af turen frem til Plymouth absolut ikke var spor flad, men derimod hvad jeg nok vil betegne som særdeles kuperet.

 

I Plymouth fandt vi et lille lokalt spisested hvor vi fik vores middagsmad. De serverede kun en ting, og det var Roti. Roti er en pandekage lignende ting som man pakker rundt om en blanding af kartofler, kød (kylling i dette tilfælde) og så en karrysovs. Det smagte nu meget godt og var lige hvad maven trængte til efter cykelturen.

 

Da vi havde spist kiggede vi lidt på byen og dens lidt kedelige seværdigheder, inden at vi stille og roligt begyndte at køre hjemad igen. Kl. var godt 3 om eftermiddagen inden at vi var tilbage ved vores B&B, godt svedne efter de mange timer i solen og noget ømme bagi, men det havde været en rigtig dejlig tur (på ca. 30 km) så det gjorde ikke noget at man var lidt øm.

Fort King George Tobago

Dag 13-15. Lørdag-Mandag 21-23/1

Der hjemme har vi som bekendt 4 årstider, på Tobago har man kun 2, den våde og den tørre sæson. Vi skulle efterhånden være et godt stykke inde i den tørre sæson nu, men det er ligesom om at vejret ikke helt har opdaget det. Hele weekenden har det simpelthen væltet ned med regn næsten uafbrudt, og for at sige det på godt jysk, ja så har det været meget træls.

Mandag havde vi en aftale med et taxaselskab om at skulle på en ø-rundtur, hele dagen var sat af til at se Tobago. Da vi sad og spiste morgenmad regnede det stadig og vi snakkede om at aflyse turen. Vi valgte dog til sidst at tage af sted, for vi trængte virkelig til at der skulle ske noget, og vejret var heldigvis med os, det regnede kun et par gange undervejs og det var imens at vi kørte, så det gjorde jo ikke noget.

Ø-rundturen startede med at vi kørte op langs med kysten ved det Caribiske hav, hvor vi så flere landsbyer og en hel del strande, bl.a. English man´s Bay og Bloody Bay. Bloody Bay har fået sit navn efter et af de mange slag imellem Englænderne og Franskmændene som har været på Tobago. Fortællingerne siger at folk på Tobago en morgen stod op efter et slag der havde varet hele natten, og da de gik ned til bugten for at kigge, var det syn der mødte dem, et hav der var farvet rødt efter de mange døde soldater.

I dag var Bloody Bay også stedet hvor vi måtte ændre vores rute. Alt weekendens regn havde simpelthen gjort, at faren for jordskred på den lige vej til Charlotteville, var alt for stor. Derfor måtte vi krydse øen til Atlanterhavs siden og køre den lange omvej op til øens nordligste by. Charlotteville er af en eller anden grund et meget yndet sted for turister, det er også et sted hvor de store krydstogtskibe lægger til. Vi kunne nu ikke se noget specielt ved den lille by, som bare lignede alle de andre.

Herefter kørte vi den korte vej ned til en lille flække ved navn Speyside, hvor vi spiste middagsmad i øens nok mest berømte restaurant, nemlig Jemma´s Seawiew Treehouse Restaurant. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal mene om det sted, der er rigtig mange turister, og der er meget dyrt at spise. Det store træ som restauranten er bygget op omkring, og som giver den sit navn ”træhus” er nærmest rådnet op. Min ærlige mening om stedet er nok TURISTFÆLDE.

Nå men vi fik da noget at spise og fortsatte turen, som nu gik hjemover. Undervejs stoppede vi ved et af de store vandfald, Argyle Waterfall. Vi betalte vores entre, og da der ikke var nogen af de autoriserede guider ledige, valgte vi at benytte os af en af de lokale beboere som også guider folk op til vandfaldet (de er også billigere).

Det gælder jo selvfølgelig for dem om at nå så mange mennesker som muligt på en dag, og det kunne da også mærkes på tempoet som blev lagt op igennem skoven. Vi stæsede afsted og jeg måtte nærmest småløbe ind imellem for at følge med, men da vi nåede frem til vandfaldet valgte vi at bruge den tid vi ville og ikke som han syntes. Det var nu et smukt syn med de store vandmængder der var og som også skyltes weekendens kraftige regnvejr. Noget kunne alt den regn da bruges til :)

Herfra gik turen atter tilbage til Crown Point, hvor vi efter knap 9 timer steg ud af taxaen, godt trætte efter den lange tur rundt på øen med dens utallige små snørklede veje, og efter en hel dag med rigtig mange gode og flotte oplevelser.

Vandfald på Tobago

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet o
g den samlede oplevelse.

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

Rejsemål :
Tobago 3+

Bed & Breakfast :
Candles in the wind 3+

Rejsebureauet :
Kilroy travel 3+

Rejseoplevelse :
Samlet set 3+

 
Crown Point Tobago

Om øen Tobago

Tobago er en del af østaten Trinidad & Tobago. Landet består af de 2 hovedøer Trinidad og Tobago samt 21 mindre småøer. Øerne er de sydligste af De Vestindiske Øer, beliggende 30 km fra Venezuelas kyst. Øriget var tidligere en britisk koloni der blev selvstændigt i 1962.

Tobago er en charmerende og relativt uspoleret ø. Eventyret siger at Robinson Crusoe gik i land netop på Tobago. Man rejser til øen for at få hvide strande, krystalklart vand, palmer, reggae & calypso musik og fuldstændig afslapning. Men Tobago er mere end det. Man skal bare rejse nord på øen, så finder man en af Caribiens mest velbevarede regnskovsområder - og en fantastisk natur.

Prisniveau på Tobago

Priser på restauranter
Sodavand 8kr.
Øl (Carib/stag) 12kr.
Simpel ret 30-50kr.
Pizza 60-80kr.
Hummer 100-150kr.
Steak 140-170kr.

Priser i butik.
Vand 5kr.
Sodavand 7kr.
Øl (Carib/Stag) 9kr.
Toastbrød 12kr.
Cornflakes 22kr.
10 Bananer 10kr.
Cigaretter 20kr.

Dag 5-6. Fredag-Lørdag 13-14/1

Da vi sad fredag og spiste vores morgenmad begyndte det at regne og det blev det ved med det meste af formiddagen, så dagen var som oplagt til at slappe fuldstændig af i, den eneste aktivitet der kom ud af os den dag var et par gåture på stranden om eftermiddagen.

 

Lørdag besluttede vi os for at vi ville cykle en tur, så ved ni-tiden steg vi til cykels og kørte af sted i retning af lufthavnen. Vi havde set på kortet, at der omme på den anden side af landingsbanen skulle være en hule, som bliver kaldt Robinson Crusoe´s Cave. Selv om at vi brugte godt en time på at lede, fandt vi den nu aldrig.

 

Vi valgte derfor at opgive, og begav os i stedet afsted imod en lille lagune (Petit Trou Lagoon) som lagde på den side af Tobago som vender ud imod Atlanterhavet. Da vi var drejet fra hovedvejen og skulle køre det sidste lille stykke ned til lagunen, viste det sig at den lagde på en golfklub´s grund, og de havde besluttet at de ikke længere ville tillade folk at komme derned. Træls.

 

Vi kørte herfra videre imod en lille by ved navn Lambeau, hvor vi ville finde et sted at spise, det var dog ikke nogen let opgave, for hver eneste restaurant/cafe vi fandt havde lukket. Vi måtte derfor vende cyklerne hjemad og vi var næsten halvvejs hjemme inden at vi fandt en lille Italiensk cafe der havde åbent.

 

Da vi havde fået fyldt brændstof på motoren igen, kunne vi fortsætte hjem til vores B&B i Crown Point hvor vi slappede af resten af dagen, efter endnu en cykeltur på ca. 30 km.

Dag 12. Fredag 20/1

I dag skulle vi så på en halvdagstur hvor vi skulle se Tobago´s regnskov. Vi stod op ved 7-tiden som sædvanligt og fik spist vores morgenmad. Derefter fik vi os gjort klar og gik den korte vej ned til Royal taxi, hvor vores chauffør Smithy allerede stod og ventede på os, så vi hoppede straks ind i bilen og begyndte at køre.

Det første lange stykke vej kørte vi op langs kysten ved Atlanterhavet, indtil at vi nåede byen Roxborough, her drejede vi fra og kørte ind på øen til vi nåede frem til stedet hvor Gilpin Trail starter.

Dette er også stedet hvor man kan finde nogle af de lokale guider, som kan hyres til at vise en rundt i regnskoven, man får desuden et par gummistøvler med i prisen, hvilket er en rigtig god ide at tage på, da der er meget mudret på stien.

Efter at vi havde fundet en guide og var blevet enige om en pris på 480,- begyndte vi at gå ind i den tætte regnskov. Det blev til en rigtig dejlig vandretur og guiden var rigtig dygtig til at spotte de forskellige dyr der var. Vi fik bl.a. set en hel del forskellige fugle, nogle edderkopper, landkrabber, flagermus, egern og en slange.

Slangen var en lidt spøjs oplevelse. Pludselig stoppede guiden op og spurgte om vi var bange for slanger, hvilket vi svarede nej til. Jamen så ville han da godt vise os en, og han pegede på et område ved nogle buske og sagde at den var der. Vi gloede som gale, men kunne absolut ikke se nogen slange. Så lavede han en lille cirkel i luften med den ene arm og sagde at den var i det område, vi kunne nu stadig ikke se den. Først da han nærmest pegede den lige ind i hovedet fik vi øje på den. For dælen den var godt kamufleret og vi havde aldrig selv fået øje på den, så det var godt at vi ofrede pengene på en guide.

Inden at vi vendte om for at gå tilbage til bilen fik vi også lige set et par smukke vandfald. Da vi var kommet vel tilbage takkede vi guiden, og Smithy kørte os tilbage til Crown Point. Turen varede i alt 5 timer og havde kostet os næsten 1000,- og selv om at det var lidt dyrt, var vi enige om, at det havde været pengene værd.

Dag 16-23. Tirsdag-Tirsdag 24-31/1

Den sidste uges tid er nærmest strøget afsted. Hvad har vi så fået tiden til at gå med ? Ja det kan næsten beskrives med et ord, nemlig DASE. Vi har simpelthen ikke ydet dagens gode gerning, alt hvad det er blevet til er nogle daglige ture på stranden, hvor vi har travet frem og tilbage, samt hoppet en tur i bølgerne når vi følte for det. Men det er nu også skønt bare at lave ingenting.

 

Mandag først på eftermiddagen kørte vores vært os hen til lufthavnen, hvorfra vores fly afgik ved 17-tiden. Hjemturen var lidt længere end turen herover, idet at vi skulle mellemlande på Barbados, inden at turen gik til Billund via en mellemlanding i Frankfurt.

 

Vi landede som planlagt i Billund lufthavn kl. 18.00 tirsdag d. 31/1, efter en rigtig slapper-ferie på 3 uger. Det ville være synd at sige at vi har været aktive på vores rejse til Tobago, men det var jo heller ikke det der var meningen. Formålet med denne rejse var udelukkende at komme langt væk fra den kolde danske vinter, og det må man jo sige at det lykkedes til fuld tilfredshed.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net