Kenya

Historie

Arabiske rejsende kom til Kenyas kyst før år 1000. De grundlagde flere byer, bl.a. havnebyen Mombasa. Flere af byerne udviklede sig til bystater, som havde deres storhedstid i det 14. og 15. århundrede, hvor der foregik handel med slaver, guld og elfenben med Arabien og Indien. I midten af det 19. århundrede overtog sultanen af Zanzibar kontrollen med området og bevarede den, indtil briterne i 1895 gjorde Kenya til britisk protektorat og i 1920 til kronkoloni. På grund af landets frugtbare jord opfordrede briterne andre europæere til at bosætte sig. Koloniseringen førte i 1914 til et væbnet afrikansk oprør, men det blev slået ned, og bosættelserne fortsatte. Efter 1945 blev selvstændighedsbevægelsen stærkere, og der førtes væbnet kamp mod briterne indtil selvstændigheden i 1963. 

Landets første præsident Jomo Kenyatta stod i spidsen for partiet Kenyan African National Union (KANU). Ved Kenyattas død i 1978 overtog vicepræsident, Daniel arap Moi magten. Tvunget af oppositionen og af international kritik afholdt Moi de første frie valg i Kenya i 1992. Han bevarede magten, primært på grund af en splittet opposition, men der blev rejst mistanke om valgsvindel. I 2002 trådte Moi frivilligt tilbage, og den nye regering ledes af præsident Mwai Kibaki, som har været både vicepræsident og finansminister under Moi.  

De seneste præsident- og parlamentsvalg blev afholdt i 2002 og vundet af den Nationale Regnbuekoalition, NARC, og Mwai Kibaki blev præsident. Hermed var der gennemført et systemskifte, idet Kenya African National Union (KANU) havde været regeringsparti siden uafhængigheden i 1963.

Geografi

Kenya ligger i Østafrika, lidt nord for Ækvator. Det centrale og vestlige Kenya er bjergrigt højland. Det har kystlinje mod Det Indiske Ocean i øst og mod Victoriasøen i vest. Landet grænser op til Tanzania, Uganda, Etiopien og Somalia. Arealet er 582.000 kvadratkilometer, og hovedstaden er Nairobi (mellem 3 og 4 mio. indbyggere).

Klima

De store højdeforskelle og monsunvinde fra Det Indiske Ocean præger klimaet, der varierer mellem tropisk langs kysten og tørt inde i landet. Den nordlige tredjedel af landet er dækket af busksteppe og ørken.

Miljø

Skovrydning ødelægger landskaber og biotoper. Luftforurening kommer fra industri og køretøjer. Urenset spildevand, pesticider og gødning forurener floder, hav og drikkevandet.

Årligt elforbrug pr. indbygger
118 kWh

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
0,31 tons

Dagligt forbrug olie
52.000 tønder

Befolkningen

Der er mere end 40 etniske grupper i Kenya, heriblandt kikuyu 24 %, luhya %, luo %, kalenjin 12 %, kamba 11 %, kisii 6 %, meru 6 % og maasai/samburu %. Europæere, asiater og arabere udgør under 2 %. Swahili og engelsk er officielle sprog.

Befolkning
33,8 millioner

Befolkningstilvækst
2,6 % årligt
 

Fødsler
39,72 fødsler pr. 1000 indbyggere

Dødsfald
14,02 dødsfald pr. 1000 indbyggere

Spædbarnsdødelighed
59,26 pr. 1000 fødsler

Fertilitetsrate
4,91 børn pr. kvinde

Forventet levetid
Hele befolkningen: 48,93 år 
Mænd: 49,78 år
Kvinder: 48,07 år

Sundhed

HIV-/AIDS-smittede
3,6 % eller 1,2 mio. mennesker

Antal AIDS-dødsfald pr. år
150.000

Andre sygdomme
Sygdomme fra mad eller drikkevand: bakteriel og protozoel (amøbe) diarré, hepatitis A og tyfus
Vandbårne sygdomme: schistosomiasis (2004)
Her ud over er der stor risiko for malaria i nogle områder.

Adgang til rent drikkevand
57 % af befolkningen

Antal læger pr. 100.000 indbyggere
5

Antal sygeplejersker pr. 100.000 indbyggere
90,1 Kommunikation og kultur

Jernbanelinjer
2.778 km

Motor- og hovedveje
7.737 km

Uasfalterede veje
56.205 km

Uddannelse

Andel af befolkningen over 15 år, der kan læse og skrive er 85,1 %.

Religion

Protestanter 50 %, romersk-katolske 31 %, muslimer 8 %, andre 2 % og ingen 2 %

Styreform

Republik. Statsoverhoved og regeringsleder: Præsident Mwai Kibaki siden 2002, tilhører den Nationale Regnbuekoalition, NARC.

Økonomi

BNP er i vækst båret af kraftig vækst inden for kommunikation/IT, byggeri, turisme og blomstereksport. Andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen er dog ikke faldet tilsvarende. De senere år har en række donorlande øget bistanden til Kenya ligesom flere lande, herunder Finland og Norge, ønsker at komme tilbage som donorer efter flere års fravær. På en donorkonference i april 2005 understregede donorerne deres fortsatte støtte til reformprocessen og påpegede nødvendigheden af at styrke korruptionsbekæmpelsen.

Møntfod
1 kenyansk shilling (KES) = 0,084 danske kroner

BNP
BNP per indbygger: 7022 kr.

Befolkning under fattigdomsgrænsen
50 %

Arbejdsstyrke
11,9 mio.

Fordelt på erhverv
Landbrug 75 %, industri & service 25 %

Arbejdsløshedsprocent
40 %

Industri
Plastic, møbler, batterier, tekstiler, sæbe, cigaretter, mel, cement, landbrugsprodukter, olieraffinering, aluminium, stål, bly, cement, skibsreparationer og turisme.

Landbrugsprodukter
Te, kaffe, majs, hvede, sukkerrør, frugt, grøntsager, mejeriprodukter, oksekød, svinekød, fjerkræ og æg.

Eksport
18,6 mia. kroner

Eksportvarer
Te, blomster, kaffe, frugt og grøntsager, olie, cement og fisk.

Største samhandelspartnere (eksport)
Uganda 13,2 %, Storbritannien 11,3 %, USA 10,5 %, Holland 8,1 %, Egypten 4,8 %, Tanzania 4,4 %, Pakistan 4,3 %

Import
29,9 mia. kroner

Importvarer
Maskiner og transportudstyr, olie, biler, jern, stål og plastic.

Største handelspartnere (import)
Forenede Arabiske Emirater 12,5 %, Saudi Arabien 9,1 %, Sydafrika 8,7 %, USA 7,7 %, Indien 7,2 %, Storbritannien 6,7 %, Kina 6,4 %, Japan 5 %

Udlandsgæld
43 mia. kroner

International økonomisk bistand modtaget pr. indbygger
88 danske kroner


Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net