Canada

Historie

Canadas oprindelige beboere var indianere og inuitter. De menes at have haft besøg af vikinger fra Grønland omkring år 1000. Englænderen John Cabot nåede østkysten i 1497, og franskmanden Jacques Cartier udforskede Saint Lawrencebugten i 1534-36. Franskmænd grundlagde Québec i 1608 og Montreal 1642.

Efter den nordamerikanske Kolonikrig 1755-63 blev Canada afstået til Storbritannien. I årene efter var der en stor engelsk indvandring, og 1791 deltes landet i den britiske provins Ontario og den franske provins Québec. Efter fransk oprør mod den britiske overklasse forenedes de to provinser i en union i 1841. Canada fik dominion-status i 1867 og status som selvstændig nation inden for Commonwealth i 1931. Landet er præget af modsætninger mellem fransk- og engelsktalende, der har givet anledning til separatistbevægelser og er en kilde til social uro. Det parlamentariske liv domineres af modsætninger mellem det liberale parti med Québec som kerneområde og de konservative med Ontario som kerneområde.

En folkeafstemning i Québec om løsrivelse fra det øvrige Canada endte med et knebent "nej" i 1995. Også i de vestlige provinser er der kræfter for løsrivelse eller øget selvstændighed.

Den nuværende konservative mindretalsregering gennemførte i 2007 en ministerrokade efter længere tids kritik af den canadiske deltagelse i indsatsen i Afghanistan.

Geografi
Canada udgør den nordligste del af det amerikanske kontinent og strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Stillehavet i øst. Mod nord afgrænses landet af Det Arktiske Hav. Landegrænser mod syd til USA, og i nordvest til den amerikanske stat Alaska. Hovedstaden er Ottawa, og landets areal er 9.976.000 km².

I det nordøstlige Canada ligger det selvstyrende område Nunavut (2,09 millioner km²). Regionen, der har 30.000 indbyggere, har siden 1999 haft hjemmestyre efter grønlandsk forbillede. Størstedelen af området er arktisk og subarktisk tundra, præget af permafrost. På mange af øerne, bl.a. Baffin og Ellesmere, findes bjerge, gletsjere og store iskapper. Området er rigt på mineraler, zink, bly og sølv, men udnyttelsen hæmmes af de ekstreme naturforhold og transportomkostninger. Befolkningen er overvejende inuit (88 pct.), men her bor også indianere og engelsksprogede canadiere. Hovedsproget er inuktitut, men engelsk er udbredt, da administrationen stadig er afhængig af tilkaldt arbejdskraft. Regionens økonomiske grundlag bestod tidligere af indtægterne fra fangst og salg af skind, spæk og hvalolie. I dag er man imidlertid primært afhængig af overførsler fra Sydcanada.  

Klima
Tempereret klima, bortset fra de nordlige dele af fastlandet og øerne i Arktis, der ligger i polarzonen. I de koldeste måneder svinger temperaturen fra nogle få plusgrader ved Stillehavskysten til 25 minusgrader i det indre af landet og 40 minusgrader længst mod nord. Juli-temperaturen svinger mellem ca. 20 grader mod syd og 4-10 grader i polarzonen.

Miljø
Canadierne vedtog i 1988 The Environmental Protection Act (Miljøbeskyttelsesloven), fulgt op i 1990 af The Green Plan (Den Grønne Plan). Målet er at mindske forureningen og landskabsødelæggelsen forårsaget af minedrift, træfældning og dæmningsbyggeri, ligesom metalsmelteværker og kraftværker er pålagt at etablere rensningsanlæg. Over halvdelen (63 pct.) af elektricitetsforsyningen produceres gennem vandkraft. Landet har underskrevet, men ikke ratificeret Kyoto-protokollen.

Årligt elforbrug
540,2 milliarder kWh

Dagligt olieforbrug
2,29 millioner tønder pr. dag

Befolkningen
Størstedelen af befolkningen er efterkommere af europæiske indvandrere, heraf 28 pct. af britisk oprindelse, 23 pct. af fransk og 15 pct. af anden europæisk oprindelse. Indvandrere fra andre verdensdele udgør 6 pct., og folk med blandet baggrund 26 pct. De oprindelige folk, indianere og inuitter udgør 2 pct. De officielle hovedsprog er engelsk, som 59,3 pct. af befolkningen taler, og fransk, der tales af 23,2 pct. 17,5 pct. taler andre sprog, heriblandt 50 forskellige indianske, hvoraf en del tales af så få, at de er i fare for at forsvinde.

Befolkning
33,2 millioner

Befolkningstilvækst
0,83 pct. pr. år

Fødsler
10,29 pr. 1000 indbyggere

Dødsfald
7,61 pr. 1000 indbyggere

Spædbarnsdødelighed
4,88 pr. 1000 fødsler

Fertilitetsrate
1,57 børn pr. kvinde

Forventet levetid
Mænd: 78,6 år, kvinder: 83,8 år

Kultur

Jernbanelinjer
48.068 km

Motor- og hovedveje
1,04 millioner km

Uasfalterede veje
626.700 km

Uddannelse
99 pct. af befolkningen over 15 år kan læse

Religion
Romersk-katolske 44 pct., protestanter 29 pct., andre 11 pct., 16 pct. uden religiøs tilknytning

Styreform
Konstitutionelt monarki under det engelske commonwealth etableret som en forbundsstat. Statsoverhoved er dronning Elizabeth d. 2. Regeringschef er Stephen Joseph Harper. Canada har 10 provinser og 3 territorier. Forbundsparlamentet i Ottawa består af 2 kamre: Underhuset med 301 medlemmer valgt for 5 år i enkeltmandskredse og Senatet med normalt 104 medlemmer.

Økonomi
Canada havde tidligere problemer med den statslige gældsbyrde, men gælden er nu faldende som følge af den økonomiske vækst. Økonomien er meget afhængig af udviklingen i USA, som aftager hovedparten af den samlede eksport. Grundet gunstige priser på olie og andre naturressourcer befinder Canada sig i en sund økonomisk situation.

Møntfod
1 canadisk dollar = 4,72 kroner

Befolkning under fattigdomsgrænsen
(Andelen med en husstandsindkomst under halvdelen af gennemsnittet) 10,8 pct.

Arbejdsstyrke
17,9 millioner

Fordelt på erhverv
Landbrug 2 pct., industri 13 pct., byggeri 6 pct., service 76 pct., andet 3 pct. (2006)

Arbejdsløshedsprocent
5,9 pct

Industri
transportudstyr, kemikalier, metal og mineraler, fødevarer, træ- og papirprodukter, fisk, olie og naturgas

Landbrugsprodukter
Hvede, byg, tobak, frugt, grøntsager, mejeriprodukter, fisk

Eksport
2099,8 milliarder kroner

Eksportvarer
Motorudstyr, maskiner, fly, elektronisk udstyr, kemikalier, plastic, gødning, træmasse, tømmer, råolie, naturgas, elektricitet, aluminium

Største samhandelspartnere (eksport)
USA 81,6 pct., Storbritannien 2,3 pct., Japan 2,1 pct.

Import
1881 milliarder kroner

Importvarer
Maskiner og udstyr, råolie, kemikalier, varige forbrugsgoder

Største handelspartnere (import)
USA 54,9 pct., Kina 8,7 pct., Mexico 4 pct.

Udlandsgæld
3611,5 milliarder kroner
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net