dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 

Cuba

Historie
Columbus opdagede Cuba, der dengang var beboet af indianere, i 1492 og tog øen i besiddelse for den spanske krone. Den oprindelige befolkning bukkede hurtigt under, og spanierne anlagde sukkerplantager ved hjælp af slaver fra afrika. Det spanske styre endte i 1898, da USA erklærede Spanien krig, og i 1902 fik Cuba sin uafhængighed, mens USA beholdt et lille flådebaseområde ved Guantanamo. Fra 1933-1959 blev Cuba ledet af Fulgencio Batista, der opkastede sig til diktator. I 1959 blev han styrtet af Fidel Castro, der udrensede de USA-venlige håndlangere fra det gamle diktatur. I 1961 forsøgte 1400 eksilcubanere med støtte fra USA en invasion i Svinebugten, der blev en ynkelig fiasko fordi den ikke fandt støtte hos befolkningen. Castro førte derefter Cuba over i den kommunistiske lejr og henvendte sig til Sovjetunionen for at få økonomisk og militær hjælp. I 1962 begyndte Sovjetunionen at anlægge raketbaser på øen, men trak dem tilbage efter amerikanske trusler om modaktioner. Castros styre støttede revolutionære bevægelser i Sydamerika, og fra 1975 også i Afrika, hvor oprørsbevægelser i Angola og det marxistiske styre i Etiopien fik cubansk hjælp. I 1996 skærpedes USA's sanktioner mod Cuba efter nedskydning af to fly, der ejedes af eksilcubanere i Miami.

Areal
110,860 km²
Indbyggertal
11,2 mio.
Hovedstad
Havana 2,2 mio. indbyggere
Klima
Tropisk med regntid maj-okt. og tørke nov.-april
Geografi
Mest sletter med bløde bakker og klippepartier, bjerge mod sydøst. Højeste punkt Pico Turquino, 2005 m.
Naturressourcer
Kobolt, nikkel, jern, kobber, mangan og olie.
Befolkningstilvækst
0,34 pct.
Bruttonationalprodukt pr. indbygger
14.950 kr.
Arbejdsløshed
4,1 pct.
Økonomisk vækst
0 pct.
Inflationsrate
7,1 pct.
Møntfod
1 cubansk peso = 6,47 kr.
Befolkningsgrupper
Mulatter 51 pct., hvide 37 pct., sorte 11 pct., kinesere 1 pct.
Sprog
Spansk
Religion
85 pct. katolikker indtil Castros magtovertagelse
 
Statsform
Republik med étpartistyre. Cuba er fortsat et klassisk kommunistisk diktatur, hvor partiet har den fulde magt og udøver central kontrol over alle samfundsområder. Nationalforsamlingen har ingen indflydelse på forholdene i landet og godkender uden undtagelse alle regeringens lovforslag. Borgerlige rettigheder i vestlig forstand anerkendes ikke, men betragtes som opfyldt med revolutionens gennemførelse. Nationalforsamlingen vedtog den 26. juni 2002 tre tilføjelser til forfatningen, der gør socialismen uigenkaldelig. Der findes ingen organiseret intern opposition, men alene en række mindre organisationer og grupper, der forsøger at fremme demokratiske reformer og respekten for anerkendte friheds- og menneskerettigheder.
 
Økonomi
Den centralt styrede cubanske økonomi er i dårlig forfatning, og internationale markedsfaktorer har indvirket negativt på udsigterne til en snarlig forbedring. Regeringen forsøger at balancere en mere åben økonomi overfor for et stærkt greb om den politiske kontrol af landet. De få reformer, som er blevet udført for at øge effektiviteten i de lokale virksomheder og overkomme et voksende problem med mangel på mad, forbrugsgoder og service, har hidtil haft ringe virkning.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net
dtf_all-inclusive_dk  300 x 250