Egypten

Historie
For omkring 6000 år siden opstod de første egyptiske bysamfund, og her udvikledes en af de ældste civilisationer i verden. Egypterne byggede de berømte pyramider og havde omfattende økonomiske, diplomatiske og kulturelle forbindelser med omverdenen. Det egyptiske imperium blev i 341 før vor tidsregning underlagt perserne og siden grækerne, romerne og byzantinerne. Araberne introducerede islam og det arabiske sprog i det 7. århundrede og herskede over landet i de næste seks århundreder. I 1250 overtog de lokale krigere mamelukkerne magten, indtil Egypten blev erobret af tyrkiske osmannere i 1517. Fra 1882 til 1922 var Egypten koloniseret af briterne. Herefter blev sultan Furad den første udråbt til konge. De efterfølgende 30 år var egyptisk politik præget af tre stridende grupperinger: hoffet, nationalisterne og briterne, der krævede deres strategiske militære interesser tilgodeset.

Den 23. juli 1952 væltede en fraktion af nationalistiske militærfolk, ledet af blandt andre oberst Gamel Abdel Nasser, den egyptiske kong Faruk. Året efter proklamerede de dannelsen af en republik, og tre år senere blev Nasser landets præsident. Nasser efterfulgtes af Sadat og siden Mubarak, der stadig er landets præsident.

Egypten anses i dag for at være et af de førende lande i både Mellemøsten og den arabiske verden. Landets befolkning på over 75 millioner er den største i den arabiske verden. Den store befolkning og landets rolle som mægler i den mellemøstlige fredsproces har øget landets betydning i regionen.

 

Geografi
Egypten ligger i Nordafrika og har landegrænser til Gaza, Israel, Libyen og Sudan. Landets kystlinjer grænser desuden op til Middelhavet og til Det Røde Hav. Hovedstaden er Cairo, hvor der bor omkring 16 millioner indbyggere. Landets areal er på cirka 1 million kvadratkilometer. 99 pct. af befolkningen bor langs Nilfloden eller i dens delta ud mod Middelhavet. Dette område dækker kun 30 pct. af landets samlede areal. Den øvrige del af landet er dækket af ørken samt enkelte isolerede oaser.

 

Klima
Overvejende tørt. Milde vintre og tørre, varme somre.

 

Miljø
De største miljømæssige problemer er storbyernes ukontrollerede vækst ud over frugtbare jorde, udpiningen af jorden, anvendelsen af kunstgødning og olieforurening, som truer koralrev og strande. Presset på Nildalen, som er egypternes spisekammer, er enormt. Her bor over 60 millioner mennesker på et areal, der er mindre end Danmarks.

Befolkningen
Omkring 99 pct. af egypterne er arabere af hamitisk oprindelse (egyptere, beduiner og berbere). Den resterende del af befolkningen er nubiere, armenere, grækere og øvrige europæere (primært italienere og franskmænd). Det officielle sprog i landet er arabisk. Derudover tales sprogene engelsk og fransk af den uddannede del af befolkningen, og endelig taler en lille del af befolkningen nubisk.

Befolkning
76 millioner

Befolkningstilvækst
1,83 pct. pr. år

Fødsler
23,84 pr. 1000 indbyggere

Dødsfald
5,3 pr. 1000 indbyggere

Spædbarnsdødelighed
33,9 pr.1000 levendefødte

Fertilitetsrate
2,95 børn pr. kvinde

Forventet levetid
Mænd: 68,22 år, kvinder 73,31 år

Jernbanelinjer
5105 km

Motor- og hovedveje
49.984 km

Uasfalterede veje
14.016 km

Uddannelse
68,3 pct. af mændene og 46,9 pct. af kvinderne kan læse og skrive

Cirka 90 pct. er sunnimuslimer og omkring 10 pct. er kristne (koptere og andre kristne retninger)

Økonomi.
Nilens oversvømmelser har gennem årtusinder domineret landets økonomiske liv. Floden kontrolleres i dag af en række dæmninger, hvoraf Aswan i syd er den største. Ud over traditionelle afgrøder som hvede, ris og majs, findes der plantager med bomuld og sukkerrør. Udnyttelsen af energien fra vandkraftværkerne ligesom udvindingen af olie på Sinaihalvøen har begunstiget den industrielle udvikling. I de seneste år har landet kunnet præstere en økonomisk vækst på omkring 5 procent

Møntfod
Egyptiske Pund (EGP). 1 EGP = ca. 1 krone

Befolkning under fattigdomsgrænsen
16,7 pct.

Arbejdsstyrke
20 millioner

Fordelt på erhverv
Landbrug: 32 pct., industri 17 pct., servicefag 51 pct.

Arbejdsløshedsprocent
9,9 pct.

Industri
Tekstiler, forarbejdede fødevarer, turisme, kemikalier, kulbrinte, byggeri, cement, metal.

Landbrugsprodukter
Bomuld, ris, korn, frø, bønner, frugt, grøntsager, kvæg, får, geder.

Eksport
53,5 mia. kr.

Eksportvarer
Olie, olieprodukter, bomuld, tekstiler, kemikalier, metal produkter, petroleumsprodukter og råolie.

Største samhandelspartnere (eksport)
USA 18,5 pct., Italien 13,8 pct., Storbritannien 8,5 pct., Frankrig 4 pct.

Import
90 mia. kr.

Importvarer
Maskineri og udstyr, madvarer, kemikalier, træprodukter, brændstof.

Største handelspartnere (import)
USA 16,1 pct., Tyskland 7,5 pct., Italien 6,4 pct., Frankrig 6,2 pct., Kina 4,8 pct.

Udlandsgæld
186,2 mia. kr.

International økonomisk bistand modtaget pr. indbygger
Ca. 120 kr.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net