dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 

Sri Lanka

Historie

Singaleserne ankom til Sri Lanka i 500-tallet f.Kr., sandsynligvis fra Nordindien. Buddhismen blev introduceret ca. 250 f.Kr., og der udviklede sig en storslået civilisation med byer som Anuradhapura og Polonnaruwa. I 1300-tallet e.Kr. erobrede et sydindisk dynasti den nordlige del af øen og grundlagde et tamilsk kongedømme. Portugiserne besatte landet i 1500-tallet, og hollænderne besatte det i 1600-tallet. I 1796 overgav de landet til briterne, hvorefter det blev en kronkoloni i 1802. Under navnet Ceylon blev det uafhængigt i 1948, og i 1972 skiftede det til navnet Sri Lanka. Voldsomme spændinger mellem den singalesiske majoritet og de tamilske separatister resulterede i voldelige sammenstød i midten af 1980'erne. Titusinder er døde i den efterfølgende borgerkrig. I december 2001 tiltrådte en ny regering, der gav landets største parti, UNP, et flertal i parlamentet sammen med det muslimske støtteparti. I forlængelse af valget blev en midlertidig våbenhvile indgået med De Tamilske Tigre. Den 24. februar 2002 blev våbenhvilen gjort permanent. Siden er veje, broer og flyruter genåbnet, og borgere i eksil er begyndt at vende hjem. Fredsprocessen, der har haft Norge som mægler siden begyndelsen af 1990'erne, er dog stadig skrøbelig. I forbindelse med våbenhvilen er der oprettet en international nordisk overvågningsgruppe med dansk deltagelse.

Geografi
Landet er en ø øst for Indiens sydspids mellem Den Bengalske Bugt og Mannar-golfen. Arealet er på 65.610 kvadratkilometer, og hovedstaden hedder Colombo.

Klima
Tropisk monsun: nordøst monsun fra december til marts, sydvest monsun fra juni til oktober.

Miljø
Skovrydning, erosion, bestanden af vilde dyr truet pga. krybskytter og urbanisering, kystproblemer pga. mineaktivitet og stigende forurening, ferskvandsressourcer forurenes af industrielt affald og spildevand, affaldsproblemer, luftforurening i Colombo.

Befolkningen
74 % er singalesere, 12 % er tamiler, 5,5 % er bjergtamilere, 7 % er muslimer, 1,5 % tilhører andre etniske grupper. Det officielle sprog er singalesisk, men mange taler også tamilsk og engelsk. Der er i alt syv sprog i landet.

Befolkning: 18,6 mio.

Befolkningstilvækst: 0,81 % pr. år

Fødsler: 16,4 pr. 1000 indbyggere

Dødsfald: 6,6 pr. 1000 indbyggere

Spædbarnsdødelighed: 20,1 pr. 1000 fødsler

Fertilitet: 2,01 børn pr. kvinde

Forventet levetid: mænd: 69,9 år, kvinder: 75,9 år


Uddannelse
95 % af mændene og 89 % af kvinderne over 15 år kan læse

Religion
70 % er buddhister, 15 % er hinduer, 7,5 % er muslimer, 7,5 % er kristne.

Styreform
Republik. Præsident: Chandrika Bandaranaike Kumaratunga. Premierminister: Ranil Wickremaisnghe.

Uafhængighed
Den 4. februar 1948 (fra Storbritannien)

Økonomi
Til trods for borgerkrigen har landet de seneste fem år kunnet fremvise vækstrater på 4-5 %. To problemer plager dog Sri Lankas økonomi: Dels store underskud på statsbudgettet, hvilket har medført inflation, problemer med betalingsbalancen og pres på valutaen, dels mangel på udenlandske investeringer. Dette har betydet stigende gæld og stigende renteudgifter, hvilket har vanskeliggjort gennemførelsen af de nødvendige offentlige investeringer.

Befolkning under fattigdomsgrænsen: 22 %

Arbejdsstyrke: 6,6 millioner
Fordelt på erhverv: landbrug 38 %, industri 17 %, service 45 %

Arbejdsløshedsprocent: 7,7 %

Industri: gummiforarbejdning, te, kokosnødder, landbrugsprodukter, tøj, cement, olieraffinering, tekstiler, tobak.

Landbrugsprodukter: ris, sukkerrør, korn, bælgfrugter, oliefrø, krydderier, te, gummi, kokosnødder, mælk, æg, skind, oksekød.
Eksport: 28,9 milliarder kroner Varer: tekstiler og tøj, te, diamanter, kokosnødprodukter, olieprodukter.
Største samhandelspartnere: USA (41,2 %), Storbritannien (12,3 %), Tyskland (4,3 %)

Import: 33,9 milliarder kroner
Varer: maskiner og udstyr, tekstiler, olie, madvarer.
Største handelspartnere: Indien (11,1 %), Singapore (7,6 %), Japan (6,2 %)

Udlandsgæld: 50,4 milliarder kroner

International økonomisk bistand pr. indbygger: ca. 90 kroner
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net
dtf_all-inclusive_dk  300 x 250