dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 

Tjekkiet

Historie

Fra år 500 var et stort antal slaviske stammer på vandring, og en del slog sig ned i det område, som i dag udgør Tjekkiet. Omkring år 900 opstod der et fyrstedømme i Bøhmen og Mæhren. Disse to områder udgør også i dag Tjekkiet.

I 1526 bliver den østrigske Ferdinand 1. af Habsburg bøhmisk konge og fra 1618 oplever Bøhmen en stærk centralstyring fra Wien. I 1800-tallet opstår der en tjekkisk nationalbevægelse, men først efter 1. Verdenskrigs slutning opnår landet autonomi: Tjekkoslovakiet opstår den 28.10 1918 og kommer til at bestå af Tjekkiet og Slovakiet, der tidligere havde været en del af Ungarn.

Under 2. Verdenskrig bliver Tjekkoslovakiet delt i to og gjort til et tysk protektorat, men bliver genoprettet efter krigen. I 1948 overtager kommunisterne magten. Kommunismens fald i 1989 fører til en deling af Tjekkoslovakiet, der bliver til to selvstændige stater, Tjekkiet og Slovakiet, den 1.1. 1993.

Fra 1993 bliver der lagt vægt på økonomiske reformer og tilnærmelse mod Vesten. I 1999 bliver Tjekkiet i NATO og i 2004 bliver landet også medlem af EU.

Geografi
Tjekkiet ligger i det centrale Europa, sydøst for Tyskland. Landet grænser op til Østrig, Tyskland, Polen og Slovakiet. Hovedstaden Prag har 1.165.000 indbyggere. Landets areal er 77,276 kvadratkilometer.

Klima
Tempereret, kølige somre, kolde, skyede og fugtige vintre.

Miljø
Forurening af luft og vand i områder i det nordvestlige Behomia og i det nordlige Moravia udgør en helbredsrisiko, syreregn ødelægger skovene, men anstrengelser for at få industrien til at leve op til EU's standarter har forbedret miljøet i Tjekkiet. Tjekkiet har underskrevet Koyoto-protokollen.

Befolkningen
Tjekker, med små minoriteter af slovakker, ukrainere, polakker og russere. Hovedsproget er tjekkisk.

Befolkning
10,24 millioner

Befolkningstilvækst
-0.2% pr. år

Fødsler
9.07 per 1000 indbyggere

Dødsfald
10.54 per 1000 indbyggere

Spædbarnsdødelighed
3.93 per 1000 fødsler

Fertilitetsrate
1.2 børn pr. kvinde

Forventet levetid
Mænd: 72.74 år. Kvinder: 79.49 år

Jernbanelinjer
9,543 km

Motor- og hovedveje
127,672 km 

Uddannelse
97.4% af den voksne befolkninge kan læse

Religion
Ateister 64.7%, romersk-katolsk 29.3%, andre trosretninger 6%.

Styreform
Parlamentarisk demokrati..

Økonomi
Tjekkiet oplevede i begyndelsen af 1990'erne en periode med høj økonomisk vækst og hurtige strukturforandringer. Fra 1997 indtrådte en periode med økonomisk turbulens. Underskud på de interne og eksterne balancer, stagnerende privatiseringsproces og manglende strukturreformer førte til økonomisk recession og opgivelse af fastkurspolitikken i 1997. Siden er situationen vendt, og væksten i BNP i 2004 blev på 4.4% og forventes i 2005 og 2006 at blive på henholdsvis 4,8 og 4,4%. Væksten er især drevet af en stigende eksport og god konkurrenceevne. Det er lykkedes at gøre Tjekkiet til et lavinflationsland. Inflationen var i 2004 2.8% og forventes i 2005 at blive på 1,9%. Væksten og den stigende eksport har dog ikke i nævneværdigt omfang medført lavere arbejdsløshed. Arbejdsløsheden var i 2. kvartal af 2005 7,8%. De gode vækstudsigter forventes dog især på lidt længere sigt i nogen grad at mindske arbejdsløsheden. Samtidig er Tjekkiet det nye EU-land i regionen, som har tiltrukket flest direkte udenlandske investeringer. Tjekkiets største økonomiske udfordring er en fortsat konsolidering af de offentlige finanser og gennemførelsen af en række nødvendige reformer af bl.a. arbejdsmarkedet og sundheds- og pensionssystemet. Underskuddet på det offentlige budget var 6,5% af BNP i 2003, og faldt til 3,0% i 2004. Der er således pt. gode udsigter til, at regeringen kan indfri sin målsætning om, at Tjekkiet kan blive medlem af Den Økonomiske og Monetære Union i 2009/2010

Møntfod
100 CZK (Koruna) ca. 26 DKK

Befolkning under fattigdomsgrænsen
> 2 %

Arbejdsstyrke
5.27 millioner

Fordelt på erhverv
Landbrug 4 %, industri 38 %, service 58 %.

Arbejdsløshedsprocent
9,1 %

Industri
Metallurgy, machinery and equipment, motor vehicles, glass, armaments

Landbrugsprodukter
Hvede, kartofler, sugar beets, hops, frugt, svin, poultry

Eksport
486 milliarder kroner

Eksportvarer
Ud over diverse transportmidler (fra motorcykler over personbiler, busser og sporvogne til lastvogne, landbrugskøretøjer og fly), glas og øl eksporterer Tjekkiet også maskinudstyr, tekstilvarer, legetøj, kemiske produkter og møbler

Største samhandelspartnere (eksport)
Tyskland 36,2%, Slovakiet 8,5%, Østrig 6 %, Polen 5,3 %, UK 4,7 % Frankrig 4,6%, Italien 4,3 %, Holland 4,3 %

Import
76,59 mia. kroner

Importvarer
Maskiner og transportmidler.

Største handelspartnere (import)
Tyskland 31,7 %, Slovakiet 5,4 %, Italien 5,3 %, Kina 5,2 %, Polen 4,8 %, Frankrig 4,7% Rusland 4,1 %, Østrig 4

Udlandsgæld
43.2 mia. dollars
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net
dtf_all-inclusive_dk  300 x 250