Nepal
- Kathmandu
- Samari
- Nuwakot
- Bandipur
- Pokhara
- Tansen
- Chitwan
- Janakpur
- Bhaktapur
Thailand
Gümbet
Bodrum

Nepal 2012

Dag 1-2. 21-22/12
25 timer efter at vi forlod Esbjerg med bussen, ankom vi endelig til Kathmandu, som er hovedstaden i det lille Himalaya-land Nepal. Det havde været en lang rejse, der var gået over Billund, København og Doha i Qatar, inden vi altså stod meget trætte i Kathmandu lufthavn og ventede på at komme igennem immigrationen.

Vi havde fået ordnet vores visum hjemme i Danmark, da vi havde fået af vide, at det ved ankomsten til Nepal, ville gå en del hurtigere, end hvis vi først skulle ordne det i lufthavnen. Det passede nu absolut ikke, idet at alle flypassagerer, med eller uden visum, skulle igennem den samme kø, så det tog derfor over en time inden at vi stod ude på gaden i den kølige smog fyldte luft.

Her blev vi modtaget af Kipling Travels lokale agent med blomsterkranse, som var vi kommet til Hawaii. Vi snakkede sammen et øjeblik, imens at vi fik noget cigaretrøg i lungerne, og så fortsatte vi til vores hotel i Kathmandu´s turiscentrum. Kathmandu er som sagt hovedstad i Nepal og i hele Kathmandu dalen, hvor byen ligger, bor der knap 4 millioner mennesker. Byen var en kæmpe stor smeltedigel af mennesker, biler, motorcykler, rod og larm. Vi har efterhånden rejst en del rundt i verden, men det er første gang at vi har mødt et så stort kaos, som denne by er.

Temperaturen var kun 12 grader, så det var temmelig køligt. Det hjalp ikke meget at nå frem til hotellet hvor vi skulle bo. Hotellet som var 3 stjernet og bar navnet Marshyangdi havde som resten af byen, og sikkert også landet, en meget sparsom opvarmning, så det var nærmest som at skulle bo i et køleskab. Det viste sig dog at der fantes varme, men på grund af mangel på strøm, blev der først tændt for varmen ved midnat og den blev så slukket igen kl. 6.00 (hvis vi var heldige). Efter check-in fik vi en lille lur, derefter noget aftensmad, og så var det ellers på hovedet i seng, under de tons-tunge dyner, som skulle holde os varme i nattens løb. Nu så vi bare frem til at begynde på oplevelserne næste dag, forhåbentligt friske og udhvilede.

Dag 6. 26/12
Vi vågnede lidt i 7 og imens at vi stille og roligt lagde og fik øjn, snakkede vi om at vi ikke havde været alene i huset i nat. Det var som sagt et ægte nepalesisk hus vi overnattede i og her ude på landet måtte vi pænt dele det med en mindre skare af mus, der efter dansk målestok ville få betegnelsen megastore. Nå men vi lod dem være og de lod os være, så det betød jo ikke noget.

Dagen startede med en solid omgang morgenmad, bestående af havregrød med bananstykker og derefter fik vi omelet med friskbagt fladbrød. Kl.9 begav vi os afsted på en trekkingtur sammen med guiden. Det blev til i alt 4 1/2 times vandring i meget smukke omgivelser. Turen startede opad i bløde bakker som guiden sagde, rigtige bjerge var over 2500 meter høje og ”bakken” som vi var på, var kun 1800 meter. Det var nu lige meget med hvad han kaldte det, for os var det et bjerg som vi var i gang med at bestige. Da vi stod på toppen efter at have steget godt 600 højdemeter fra vores udgangspunkt, var følelsen fantastisk, og med vores dårlige kondi og alle de cigaretter som vi ryger, kunne det ligeså godt have været Mount Everest som vi havde besteget :)

Efter at være kommet ned til huset igen fik vi serveret en god frokost og så var det tid til at få sveden vasket af i et varmt brusebad, det var jo med at udnytte chancen i dag, for i morgen skulle vi videre til et nyt sted og der ville ikke være andet end koldt vand i hanerne. Resten af dagen gik med at slappe af og nyde den varme sol.

Dag 7. 27/12
Når nattemperaturen er ca. 5 grader og man overnatter i et stenhus uden varme, isolering eller vinduer, så er det sku umuligt for en dansker at holde varmen, uanset hvor tyk og varm dynen er. Men vi har fundet løsningen. På med skihuen og godt ned om ørerne med den, så fryser man ikke. Vi har nu genindført den gode gamle opfindelse, nathuen :)

Straks efter morgenmaden pakkede vi bilen og kørte fra Samari til Nuwakot, endnu en lille bjerglandsby. Turen tog en times tid. Senere på dagen gik vi hen til et gammelt kongepalads som lagde i byen. Her tog vi en rundtur i den vind og skæve bygning på syv etager. Det var lidt af en prøvelse at komme op af de gamle trapper inde i paladset, men besværet værd, da der var en meget smuk udsigt fra de øverste etager. Bagefter fortsatte vi ud af byen og op ad en meget stejl vej, indtil at vi nåede op til et udsigtspunkt, hvorfra at vi kunne se hele dalen, som vi var kørt igennem for at komme til Nuwakot.

Sidst på eftermiddagen gik vi hen på den lokale skole, hvor der i anledning af nogle helligdage var en lille festival, hvor børnene fra byen lavede danseopvisning. Vi blev der en times tid, inden at vi vendte tilbage til vores overnatningssted.

Dag 13. 2/1
Der var morgenvækning kl. 6.30 og en halv time senere blev morgenmaden serveret, så var det tid til nye oplevelser. Vi lagde ud med kanosejlads ned af floden, der gik ikke længe inden at vi så den første krokodille, en lille langsnudet fætter, hvis navn jeg ikke kan huske. Kort efter så vi den første ”normale” krokodille og så endnu en, inden længe opgav vi at tælle dem, der var utroligt mange og den ene overgik den anden i størrelse. Vi har tidlige været i både Kenya og Sydafrika, men har kun set meget få krokodiller. Tænk sig at man skal tage til Nepal for at se mange store krokodiller.

Efter kanoturen hvor vi i øvrigt også så et utal af forskellige slags fugle, gik vi en kort tur igennem junglen. Her fik vi set en masse dådyr, inden at vi kom frem til et elefant opdrætscenter. Stedet var som alle andre lignende steder rundt omkring i verden. Man ved godt at stedet er blevet lavet med de bedste hensigter, for at give naturen en hjælpende hånd, men dyrene lever under ret kummerlige forhold. Så det er svært helt at vide hvad man skal mene om disse steder. Uanset hvad så bryder jeg mig ikke om dyr i fangenskab, dyr skal leve frit i deres naturlige miljø.

Bagefter var vi nede ved floden ved den såkaldte elefant vaskeplads, og det var meget sjovt at se de store dyr boltre sig i vandet. Tre kvarters middagspause hjemme på lodgen og så var det afsted igen. Denne gang skulle vi på jeep safari inde i Chitwan nationalpark. Først kørte vi ned til floden for at tage en kano over på den anden side. Kanoerne som man brugte her i området var udhulede træstammer, og ned i dem skulle presses ikke mindre end 10 personer, hvilket gjorde dem mildest talt temmelig ustabile.

På den anden side af floden stod der en masse små jeeps, som skulle køre folk rundt i parken, og vi fik tildelt en. Det blev til godt 4 timers kørsel rundt i Chitwan, og undervejs så vi mange fugle, flere krokodiller, dådyr og et af parkens berømte pansernæsehorn. Det var en dejlig tur som midtvejs havde et stop ved endnu en af de berømte eller berygtede yngle steder for dyr, denne gang en meget faldefærdig krokodille farm. De passede selvfølgelig godt på dyrene, men hvis man ikke har penge til at lave ordentlige forhold for dyrene, så lad hellere helt vær.

Da vi var tilbage ved floden var det en enorm stor mængde mennesker, som stod og ventede på at komme over til den anden side, i den kun ene kano som sejlede. Dette resulterede i at der blev presset lidt for mange mennesker i den. Da det blev vores tur til at krydse floden, var der åbenbart kommet for mange kornfede turister i den. Så da vi blev skubbet fra land nåede vi kun at komme et par meter ud i floden, inde at vi begyndte at gynge kraftigt. Kanoen tog vand ind, først i den ene side, og så i den anden side. Vi var sikre på at vi ville kæntre og gjorde os klare til at prøve at redde vores kameraer fra en tur i vandet. Det lykkedes dog imod alle ods for bådføreren at få bare lidt kontrol over den løbske kano og få os styret tilbage til land, hvor vi satte 2 personer af, og så gik turen over smertefrit.

Dag 3. 23/12
Efter en god og tiltrængt nattesøvn, hvor varmen i øvrigt aldrig kom i gang, var det i dag blevet tid til at tage på sightseeing i Kathmandu. Dagen startede kold, men solen fik hurtigt magt og inden middag rendte vi rundt i T-shirt. Seværdighederne i byen består af kongepaladset, som dog ikke længere huser nogen konge, da monarkiet i Nepal blev opløst ved slutningen af borgerkrigen i 2006. Vi valgte dog ikke at se paladset i denne omgang, men måske når vi vender tilbage til Kathmandu ved slutningen på vores rejse.

Resten af seværdighederne i byen er templer. Jeg kan desværre ikke huske navnene på dem, så det må i gætte jer til :) Vi startede rundturen til et område der var fyldt med templer, det mest spændende her var templet for den levende gudinde. Hun blev udvalgt til gudinde som lille pige efter et meget indviklet ritual. Når hun var valgt skulle hun bo alene i templet, hvor hun dog kunne få dagligt besøg af sine forældre. Hun måtte kun være indenfor, hvis hun gik udenfor, så mistede hun gudestatusen, den blev i øvrigt frataget hende når hun kom i puberteten, og så blev der valgt en ny gudinde. Under vores besøg ved templet kiggede hun ud af vinduet, hvilket gjorde at vi alle sammen hurtigt måtte pakke kameraerne væk, idet at det var forbudt at tage billeder af hende.

Det næste besøg var ved et tempel beliggende lige ved en flod, stedet blev brugt til begravelsesplads for indbyggerne i Kathmandu. Det foregik ved at man bragte liget ned til flodbreden svøbt i et klæde. Så ventede man på at alle familiemedlemmer var kommet til stede. Der foregik så et ritual, og så smed man liget af den afdøde på et bål og brændte det. Ligbrændingen må ikke startes inden at der er gået 6 timer fra at vedkommende er død, det er den tid det tager for sjælen at forlade kroppen. Selve brændingen skal startes hurtigst muligt derefter og tager mellem 3-4 timer, derefter smider man asken i floden og så var den begravelse overstået. Der var gang i 5 ligbrændinger imens at vi var der.

Dagens sidste tempel besøg var ved Kathmandu´s største af slagsen. Selve templet var nu ikke noget særligt, men der var gang i en årlig munke festival da vi var der, hvilket betød at der var flere tusinde munke samlet og der blev messet højlydt hele tiden. Det var en meget speciel oplevelse, men efterhånden blev det nu også lidt trættende at høre på den noget ensformige rytme i højtalerne, som dækkede hele tempelpladsen. Inden at vi vendte tilbage til vores hotel, fik vi en sandwich til middag på en tagrestaurant, med udsigt over byen og de omkringliggende bjerge.

Dag 4. 24/12
I dag skulle vi på en kort udflugt ud af Kathmandu, nærmere bestemt de 2 små landsbyer Bungmati & Kokhana. Vi blev hentet på hotellet kl. 9.30 og efter en halv times tid var vi fremme ved Bungmati. Her forlod vi bilen sammen med guiden, og gik en tur rundt i byen, hvor vi så dagligdagen udfolde sig for de mange små håndværkere, som lavede træudskæringer, garn og tøj samt andre ting som de kunne sælge til turisterne.

Vi fortsatte til fods fra Bungmati til Kokhana som kun lagde 10 minutters gang fra hinanden. I kokhana så vi den samme slags små værksteder og så fik vi set en lille sennepsfabrik, hvor man lavede sennepsfrø om til en slags sennepsolie. Chaufføren ventede på os ved udkanten af Kokhara, og kørte os tilbage til vores hotel i Kathmandu, hvor vi fik noget middagsmad.

Eftermiddagen brugte vi til at udforske Kathmandu lidt nærmere på egen hånd. Der blev også tid til en god omgang shopping, det var jo trods alt juleaften, så vi fik lige købt vores egne julegaver. Vi fik begge en North Face jakke med Soft-Shell inderjakke og et par Soft-Shell bukser, samlet for det hele betalte vi 900 kr. Hvis det havde været købt i Danmark havde prisen været 5500-6000 kr. Super deal :)

Dag 8. 28/12
Efter morgenmaden var det igen blevet tid til at komme afsted imod nye oplevelser, så vi fik sagt farvel til vores kok og guide, som havde været med os i de sidste 3 dage. Vi fik givet de obligatoriske drikkepenge og udvekslet Facebook navne, så hoppede vi ind i bilen og kørte mod Bandipur, 3 1/2 times kørsel væk.

Ved ankomsten blev vi indlogeret på Bandipur Mountain Resort. Et temmelig kedeligt hotel, men med den mest fantastiske udsigt til nogle af verdens højeste bjerge. Vi smed bagagen ind på værelset og gik hen på restauranten som tilhørte hotellet for at få noget middagsmad. Det viste sig dog at de nok også havde verdens mest kedelige menukort, så vores valg kom til at stå på selvdød høne med kartoffelbåde, begge dele stegt til ukendelighed.

Efter det skuffende måltid gik vi sammen med vores chauffør den korte vej ind til landsbyen Bandipur, hvilket viste sig at være den smukkeste og mest charmerende lille by vi endnu havde set, og her tilbragte vi resten af eftermiddagen med at vandre rundt i de små gader og sidde og nyde den varme sol med en kold Tuborg på en af byens mange små snuskede restauranter.

Dag 9. 29/12
Straks efter morgenmaden tog vi rygsækken på og begav os afsted på en trekkingtur, vejret var som sædvanligt, sol fra en skyfri himmel. Vi startede med at fumle lidt rundt inde i den lille landsby, og prøvede med flere forskellige veje, som alle dog ledte os tilbage til byens torv. Efter nogle forsøg lykkedes det dog at finde den rigtige vej og vi kom ud i den skønne natur. Undervejs kom vi forbi et par templer, som vi fik et par billeder af.

På et tidspunkt stødte vi på et skilt hvorpå der stod ”Caves”. Dem skulle vi da se og begyndte turen ned af dem meget stejle trappe, bygget af store kampesten. Da vi var nået et godt stykke ned og endnu ikke havde set skygen af nogle huler, besluttede vi os for at det nok var bedst at vende om, for vi skulle jo også op igen, hvilket ville blive betydeligt sværere. På vejen opad fandt vi et sted at holde et lille hvil, og imens at vi sad der og pustede, kom der en flok små børn (vel ca. 10 år gamle), som alle var pakket op med en kæmpe stak planter på ryggen. De travede raskt til op af de stejle trapper, uden at pive det mindste. Det fik os godt nok til at føle os en anelse svage :)

Vel tilbage i landsbyen fandt vi en lille cafe som serverede Buuf Gullash, vi blev enige om at det nok var Beef Gullash de mente og bestilte det. Vi havde ret, det var oksekød serveret med pommes frites, og det smagte skønt efter mange dage med kun kylling og grøntsager. Efter dette dejlige måltid mente vi at kræfterne var til endnu en trekkingtur, så det var hvad resten af eftermiddagen blev brugt til.

Dag 10. 30/12
I dag kom vi efter de foregående fantastiske dage med trekking, homestay og små bjerg hoteller, for en kort stund tilbage til lidt mere civiliserede forhold i byen Pokhara. Vores hotel i Pokhara var Base Camp Resort, beliggende midt i byen. Hotellet var det første indtil videre på vores Nepal rejse, som tilbød varme på værelset, så vi glædede os allerede til at skulle under dynen i aften :)Der var i anledningen af jul og nytår gang i en større festival i byen, med gøgl, musik og alt andet spændende som hører en rigtig festival til.

En stor del af bymidten var blevet spærret af for biler og alle byens restauranter var rykket ud på gaden, hvor de havde opstillet borde og stole. Men det bedste for os, var at alle byens butikker havde udsalg, og priserne var endnu bedre end ellers. Så vi brugte dagen på at stor shoppe, hvilket endte i at vores tasker officielt blev for små til at indeholde alt vores bagage. Derfor måtte vi have gang i de ekstra store sportstasker som vi havde fået af Kipling travel ved ankomsten til Kathmandu, og vores egne blev pakket ned i bunden af de nye tasker. Efter det store shopping eventyr trængte vi til at slappe af, og fandt en hyggelig bar, hvor vi fik et par glas rom-punch, som også hjalp imod den lille forkølelse vi havde fået raget til os.

Dag 14. 3/2
I dag stod på endnu en hel dag fyldt med oplevelser i Chitwan. Vi startede med en 2 timers elefantsafari. Vi kørte fra lodgen ned til udkanten af parken, hvor elefanter og førere ventede. Efter at være kommet ombord i kurven på elefanten, traskede vi rundt i udkanten af junglen. Vi fik set et par krokodiller og en del dådyr, men det var også alt. For at sige det rent ud, så blev det faktisk lidt kedeligt efter et stykke tid, så det var fint nok da turen var færdig. Vi gik tilbage til lodgen, hvor vi fik middagsmad, inden at vi tog afsted på eftermiddagens tur.

Denne tur var en hel del mere spændende, idet at vi nu skulle på jungle-walk. Vi blev igen kørt i bil til vores udgangspunkt, som var ved en lille bro over floden. Straks efter at have krydset floden, begav vi os ind i junglen sammen med vores guide, som var udstyret med en 1 1/2 meter lang bambusstang som eneste værn til at beskytte os imod dyrene. Man må jo sige at selvtilliden ikke fejlede noget hos ham, hvad havde han tænkt sig at gøre med den pind hvis vi var blevet angrebet af en elefant, en tiger, eller et næsehorn.

Vi vandrede rundt i junglen i 3 1/2 time og fik set dådyr, aber og krokodiller. Det var en fantastisk tur i uspoleret natur og helt fri for andre turister, fantastisk. Benene var blevet rigtig godt og grundigt trætte, efter de mange timers trav i raskt tempo igennem den tætte bevoksning, så det var rart da vi endelig fik øje på broen tilbage over floden. Men bedst som vi troede at vi var ved at være færdige stødte vi på en anden lille flok turister som snakkede om at de havde set et pansernæsehorn ikke langt derfra. Vores guide fandt ud af hvor det præcist var, og så gik vi tilbage ind i junglen for at finde den, for det var en chance som vi ikke kunne gå glip af, trætte ben eller ej. Vi fandt også næsehornet, fik nogle billeder og så afsted hjemaf igen inden at det blev mørkt. Vel tilbage på lodgen fik vi aftensmad og så var det bare på hovedet i seng, rigtig godt trætte efter en dejlig dag.

Dag 15. 4/1
Efter de seneste dages aktiviteter i Chitwan, havde vi besluttet at det der passede bedst til os, var jungle-walk. Derfor havde vi aftalt med guiden at vi denne morgen skulle afsted på endnu en af slagsen. Det var jo også sidste udkald hvis vi skulle nå at se en tiger. Så efter morgenmaden tog vi afsted ned for at krydse floden og komme over til junglen.

Der gik ikke lang tid før end at vi fandt helt friske spor efter en tiger, og fulgte efter den. Sporene blev flere og flere og det gik op for os at vi ikke sporede en tiger, men to hvoraf den ene var en meget stor han. Det var utroligt spændende at gå rundt i det uvisse, og ikke vide hvad der gemte sig bag den næste busk, og hjertet sprang et par slag over når der var noget der rørte på sig, men hver gang var det bare vildsvin eller påfugle.

Efter et stykke tid kunne vi ikke længere finde spor fra tigrene og vandrede bare lidt rundt på må og få. Pludselig var der en stor flok fugle som lettede, som var de blevet skræmt af noget. Det skulle vi da undersøge nærmere og ændrede retning ind i den tætte bevoksning. Kort efter stødte vi på det som havde sendt fuglene på vingerne. Det var ikke en tiger, men et 2 tons tungt pansernæsehorn. Vi listede os nærmere så lydløst som vi kunne, og inden længe stod vi bare 20 meter fra det enorme dyr. Det var en helt unik oplevelse at komme så tæt på et næsehorn til fods uden nogen form for beskyttelse, og det vil aldrig blive glemt, desværre kom der ikke nogle videre gode billeder ud af det, på grund af den tætte underskov og en vis rysten på hænderne.

Tigerne fandt vi desværre aldrig, så det må vente til en anden rejse med at se det prægtige dyr leve frit i sine naturlige omgivelser. Eftermiddagen blev i et noget mere roligt tempo, idet at vi valgte at tage en tur med oksekære rundt i området. Så kunne det da heller ikke blive mere afslappende.

Dag 16. 5/1
Så var det igen blevet tid til at komme videre, Så da vi havde fået noget at spise blev bilen pakket og afsted det gik. Vi skulle til Nepals næststørste by, Janakpur. Turen dertil varede 4 1/2 time, det meste af vejen foregik på den samme næsten lige vej igennem et område fyldt med sukkerrørsmarker, ikke særligt interessant.

Ved ankomsten til Janakpur måtte vi give vores chauffør ret. Han mente nemlig at byen var lige så kedelig som vejen der til, og i det havde han ganske ret. Kathmandu er en beskidt og rodet by, men det er ingenting i forhold til Janakpur. Nå men vi besluttede os for at der måtte være mere til denne by, end første indtryg viste. Så derfor aftalte vi med hotellet at de skulle sørge for en lokalguide til os efter at vi havde spist til middag, han måtte da vide om der var noget der var værd at bruge en eftermiddag på i byen.

Vi startede med at gå igennem gaderne, den ene mere beskidt end den anden, men så drejede vi omkring et hjørne og der lagde byens berømte tempel. Okay templet alene var et kort besøg værd i Janakpur. Det var en fryd for øjet at se det enorme bygningsværk og selv vores chauffør som hadede byen, måtte indrømme at det var meget smukt. Efter templet kørte vi til et center hvor svage kvinder kunne få hjælp. Centeret tjente penge ved at kvinderne lavede lokalt kunst, som blev solgt. Vi købte da også lidt i den gode sags tjeneste. Inden at vi kørte tilbage til hotellet lagde vi vejen forbi det lokale grøntsags og fiskemarked.

¤¤ Min samlede vurdering af rejsen ¤¤

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

Rejsemål :
Nepal 3+
Kathmandu 3
Bungmati 3+
Samari 4+
Nuwakot 5
Bandipur 5
Pokhara 4
Tansen 1
Chitwan Nationalpark 3+
Janakpur 1+
Bhaktapur 5

Overnatning :
Marshyangdi Hotel (Kathmandu) 4
Lars House (Samari) 5
Nuwakot House (Nuwakot) 3+
Bandipur Mountain Resort (Bandipur) 2+
Base Camp Resort (Pokhara) 5
Hotel Srinagar (Tansen) 1
Chitwan Adventure Resort (Chitwan) 4
Hotel Manaki (Janakpur) 1+
Pagoda Guest House 4+

Rejsebureauet :
Kipling Travel 5
Explore Himalaya 4

Rejseoplevelse :
Samlet set 3+

Dag 5. 25/12
Her til morgen startede vores store Nepal rundrejse, og det var skønt at lægge Kathmandu´s larm og kaos bag os. Vi blev hentet på hotellet kl. 8.30 og begav os afsted. Efter ca. 2,5 times kørsel løb vi dog ind i problemer. Vi var kommet til en lille by ved navn Nowakot, her var der dagen før sket et trafikuheld hvor 2 lokale beboere var blevet dræbt. Nu krævede de efterladte familier erstatning for deres tab, men de skyldige i uheldet ville ikke betale (eller kunne ikke). Dette havde resulteret i at en del af byens beboere havde blokeret vejen og ikke ville lade nogen passere, før erstatningen var blevet betalt.

Der var blevet udstationeret en masse politi, men de så bare passivt til. Først fik vi af vide at myndighederne forhandlede, men at der ville gå mindst 2-3 timer inden at vi kom videre. Kort tid efter fik vi dog lov at køre ind i byen, fordi at vi var turister. Vi nåede dog ikke langt inden at en politikontrol stoppede os og sagde at vi ikke måtte komme videre på nuværende tidspunkt. Vores chauffør fik fat i den lokalguide som vi skulle mødes med, og han kom hurtigt til undsætning. Igen fik vi lov at køre, men nåede ikke langt inden at vi mødte en meget stor og gal folkemængde som straks omringede bilen og nægtede at lade os passere. Guiden var inde og ude af bilen flere gange og til sidst lykkedes det ham at få folkemængden overbevist om at vi var turister og at det var i landets bedste interesse at lade os komme videre. Endelig videre, godt 1 1/2 time forsinket og en oplevelse som ikke var helt betrykkende rigere.

Vi ankom til Samari ved 13 tiden hvor vi skulle bo i Kipling Travels eget Homestay, og vi blev virkelig positiv overrasket. Det var et fantastisk sted, et ægte nepalesisk hus, lettere moderniseret, så det kunne huse vesterlændinge, og så lagde det på en dejlig grund med den mest fantastiske udsigt. Efter ankomsten fik vi en dejlig frokost, tilberedt af husets kok. Eftermiddagen brugte vi på en lettere trekkingtur på egen hånd, i de skønne omgivelser.

Dag 11. 31/12
I dag skulle vi så atter væk fra storbyens mange bekvemmeligheder til det mere primitive Nepal. Vi startede dagen med morgenmad kl. 7.00 og kort derefter kørte vi afsted mod bjergbyen Tansen. Køreturen varede i godt 4 timer igennem utrolig smuk natur, så forventningerne til Tansen var høje. Byen Tansen lagde på en bjergtop med udsigt til mange af Himalaya bjergenes høje tinder, men det viste sig også at være det eneste gode ved byen. Det var et af verdens værste udsteder, et sted som under ingen omstændigheder behøver at være på en rejsendes liste over besøgte steder. Jeg kan kun sige hold jer væk herfra.

Hotellet som vi skulle bo på hed Srinagar, og var mindst lige så elendigt som selve byen. Værelserne lignede noget som ikke var rengjort i måneder, skimmelsvampen stortrivedes på badeværelset, og restauranten lignede nærmest en sikker vinder til dårlig mave. Hvorfor Kipling travel og deres lokale Nepal agent Explore Himalaya har valgt dette rejsemål på deres program, er mig en gåde, og jeg kan kun anbefale dem at holde op med at bruge stedet og hotellet hurtigst muligt. Når alt dette er sagt, så havde vi en hyggelig eftermiddag i området, med en god vandretur. Man må jo altid få det bedste ud af det, når man er på ferie :) Nu så vi bare frem til at komme videre til Chitwan i morgen.

Dag 12. 1/1
Vi spiste tidlig morgenmad i dag, så vi kunne komme hurtigt væk fra Tansen og videre til vores næste destination, som var Chitwan nationalpark. De første par timer kørte vi igennem bjergene, men så åbnede landskabet sig op og vi befandt os i fladland for første gang siden vi ankom til nepal.

Det kunne vores chauffør åbenbart godt lide, og straks skulle der køres hurtigt, han brugte også bilens tudehorn så meget at vi næsten var bange for at han ville slide det op. Flyt jer for her kommer vi, og flytte sig det skulle alle de andre bare gøre, for ellers gik det da vist galt. Efter i alt 4 1/2 times kørsel og en hel masse nærved sammenstød, var vi fremme ved Chitwan.

Her skulle vi overnatte de næste 4 nætter på Chitwan Adventure resort, hvilket viste sig at være et ganske fint sted. Efter at vi var blevet indlogeret på et værelse, var det til til middagsmad, som bestod af en buffet, med de efterhånden så velkendte retter Pommes Frites, Ris, Kylling og en masse grøntsager, desserten var også bekendt, nemlig banan.

Sidst på eftermiddagen gik vi med en af resortets guider hen i en nærtliggende landsby, som var beboet af en af de oprindelige stammer i Nepal. Her levede de stadigvæk på samme måde som de altid havde gjort, i lerklinede huse. Guiden fortalte os om deres dagligdag og vi var inde i et par af husene, som var meget spartansk indrettet. Det eneste møbel var senge og så var de med på noderne og havde et fjernsyn og ikke andet. Efter dette besøg gik vi videre ned til floden, hvor vi sad på en lille bar og fik noget at drikke, imens at vi så den smukke solnedgang.

Dag 17-18. 6-7/1
Søndagen blev brugt på at køre fra Janakpur til Kathmandu, det var en lang tur på godt 10 timer. Vi nåede ikke frem til Kathmandu før efter mørkets frembrud. Det var første gang på vores rejse rundt i Nepal, at jeg ikke følte mig tryg ved at færdes på vejene. Ja for at sige det rent ud så var jeg noget bange. Jeg var utroligt glad da vi endelig drejede ind til hotellet. Jeg vil fraråde alle at køre igennem Kathmandu i bil når det er mørkt, da det er forbundet med en meget stor risiko for alvorlige uheld.

Mandag var en rigtig slapperdag, hvor vi sov længe og fik lavet de sidste indkøb af tøj. Det er utroligt hvad man kan få til næsten ingen penge. Så for første gang risikerer vi vist at have overlæs med på vej hjem i flyet :)

Dag 19. 8/1
I dag var det så blevet tid til rejsens sidste destination Bhaktapur. Det var en rigtig gammel by beliggende 20 km. fra Kathmandu. Det var et fantastisk sted at afslutte en dejlig rejse. Vi skulle bo lige midt i centrum af den gamle bydel på Pagoda Guest House. Byen var nærmest et stort levende museum, fyldt med templer, paladser og gamle smukke bygninger. Vi havde en rigtig dejlig dag som alt for hurtigt nåede sin ende.

Undervejs tilbage til vores værelse, gjorde vi ophold på en af byens mange pladser, for lige at sidde og nyde den sidste varme fra eftermiddagssolen. Pludselig kom der en lille charmerende dreng hen til os. Han satte sig ned og begyndte at snakke. Hvor kommer i fra ? Hvad hedder i ? Hvor gamle er i ? Kan i lide Nepal ? Han snakkede et ret fint engelsk selv om at han kun var 12 år gammel. Da vi havde snakket lidt, blev vi enige om at komme videre. Men drengen nåede lige at få spurgt om ikke vi ville købe en skolebog til ham.

Vi kiggede på hinanden, den var ny. Alle andre børn spurgte efter slik, cigaretter eller penge, men han bad om en skolebog. Det kunne vi ikke stå for og gik med ham over i en butik. Han kiggede lidt i bøgerne og valgte en Nepalesisk-Engelsk ordbog, så den købte vi til ham. Han var pavestolt og meget glad stoppede han bogen ind på maven under sin bluse. Han takkede mange gange, fulgte os tilbage og så løb han hjem med bogen, inden at der var nogle der stjal den fra ham. Helt ærligt, hvem kan stå for det, selvfølgelig skulle han da have den bog. Det var måske lige det der gjorde at han kunne blive til mere end bare en fattig arbejder. Man har jo lov til at håbe :)

Dag 20-21. 9-10/1
Vi tilbragte dagen i Bhaktapur´s centrum, der blev slappet godt af for vi havde en lang dag foran os. Sidst på eftermiddagen blev vi hentet af vores chauffør, som kørte os til lufthavnen i Kathmandu. Efter det sædvanlige check-in kaos, gik det nemt og smertefrit hjem til Danmark, hvor vi landede planmæssigt i billund torsdag formiddag. Det havde været en dejlig ferie i et utroligt smukt land.