Kontakt
Cassøe´s rejseside


Har du spørgsmål til hjemmesiden kan du bruge denne formular, så vender jeg tilbage snarest muligt.

 
Historien bag Cassøe´s rejseside

Juli 1996 : Min første rejse finder sted og en ny passion er født. Turen gik i øvrigt til Costa del Sol i Spanien, hvor vi boede på en lille lækker campingplads, beliggende lidt øst for Marbella.

Januar 2009 : Hjemmesiden Jan Cassøe´s rejser ser dagens lys for første gang. Den er udelukkende bygget op omkring mine egne rejseoplevelser, og er mest beregnet på familie/venner.

Juni 2009 : Min første store oversøiske rejse går til Ecuador. Det er en rundrejse gennem Andesbjergene, Amazonas og ikke mindst Galapagos-øerne. Indtil nu var rejseaktiviteten foregået i Europa, så det var en utrolig spændende oplevelse.

Maj 2010 : Hjemmesiden er efterhånden ved at have et pænt antal besøgende, og den bliver ændret til en rejseportal. Siden indeholder nu ikke kun egne rejsebeskrivelser, men også mere og mere nyttig information til de rejselystne.

November 2010 : Hjemmesiden ændrer navn til det nuværende Cassøe´s rejseside.

Januar 2011 : Cassøe´s rejseside bliver oprettet på Facebook.

Marts 2012 : Hjemmesidens besøgstal fortsætter med at vokse og den har nu 15.000 unikke brugere om måneden.

Maj 2013 : Jeg flytter permanent væk fra Danmark. Det er tiden hvor der skal ske noget helt nyt, så efter 36 fantastiske rejser rundt i hele verden, bliver rejseaktiviteten sat lidt på pause, for at starte en ny tilværelse i det lille middelhavsland Malta.

September 2014 : Bopælen på Malta bliver skiftet ud og jeg flytter til Funchal på Madeira. Her er klimaet noget bedre, knap så varmt om sommeren og noget mildere om vinteren.
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net