dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 

Her får du mest for pengene i 2017

Få inspiration til, hvilke rejsemål du kan udforske i 2017. En undersøgelse foretaget af hotelsøgesiden www.trivago.dk sammenligner gæsteanmeldelser med hotelpriser. Således får du en oversigt over 10 europæiske storbyer, som tilbyder billige hoteller, der er rost af gæsterne.


Destinationerne, som tilbyder mest for pengene, finder du i det østlige Europa. Priserne er som hovedregel lavere i Østeuropa, og service og gæstfrihed bliver ikke ramt.

Mostar i Bosnien-Hercegovina indtager førstepladsen på listen. Her kan du bl.a. se den smukke gamle bro, Stari Most, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. I Mostar får du et dobbeltværelse for to personer for ca. 320 kr. mens den gennemsnitlige tilfredshed blandt byens hotelgæster ligger på 87,06 %.

Andenpladsen indtages af Serbiens næststørste by Novi Sad. Byen er kendt for sin store flotte fæstning, Petrovaradin, der bl.a. huser EXIT festivalen, som i år 2017 finder sted fra den 6. til den 9. juli. I Novi Sad får du et dobbeltværelse for to personer for ca. 305 kr. mens den gennemsnitlige gæstetilfredshed ligger på 83,97 %.

Tredjepladsen indtages af Veliko Tărnovo i Bulgarien. Byen har tidligere været landets hovedstad og består af en masse små huse, der ligger smukt stablet på byens bakker. I Veliko Tărnovo får du et dobbeltværelse for to personer for ca. 268 kr. mens den gennemsnitlige tilfredshed blandt hotelgæster ligger på 82,63 %.

Oversigten nedenfor viser de ti europæiske destinationer, som tilbyder mest hotelværdi for pengene.

1. Mostar (Bosnien-Hercegovina)
2. Novi Sad (Serbien)
3. Veliko Tărnovo (Bulgarien)
4. Suzdal (Rusland)
5. Lviv (Ukraine)
6. Eger (Ungarn)
7. Oradea (Rumænien)
8. Pécs (Ungarn)
9. Safranbolu (Tyrkiet)
10. Sibiu (Rumænien)

”trivago Best Value Index er udarbejdet for at inspirere rejsende til at finde nye interessante destinationer. trivagos indeks sammenligner priser og anmeldelser fra hoteller over hele verden. Det giver et overblik over rejsemål, som tilbyder skønne hoteller til lave priser. ”


Om trivago Best Value City Index
Indekset er udarbejdet på baggrund af en algoritme, der inkluderer trivago Hotel Price Index (tHPI) og trivago Reputation Ranking. Det vil sige at gennemsnitspriserne sammenlignes med gæsternes tilfredshed. Indekset præsenteres procentvis. Listen medregner destinationer med minimum 50 hoteller og 150 hotelanmeldelser per hotel. Prisgennemsnittet tages fra trivago Hotel Price Index, som viser gennemsnitsprisen for en overnatning i et standard dobbeltværelse. Priserne er baseret på det årlige gennemsnit for samtlige hoteller fra 2015 til 2016.


Om trivago
Rejsende finder deres ideelle hotel til den bedste pris på www.trivago.dk. Hvert år hjælper trivago over 1,4 milliarder brugere med at sammenligne priser fra mere end 200 hotelbookingsider. 1,3 million hoteller fra hele verden er inkluderet i søgningerne på trivago. 

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net
dtf_all-inclusive_dk  300 x 250