dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 

Paris 2006

30 års fødselsdag, der var 2 muligheder, enten kunne jeg holde en fest for hele familien eller også kunne Daniel og mig fejre det selv i udlandet.

 

Det var ikke svært, jeg holder meget af min familie, men jeg ville hellere have at dagen skulle gå stille og roligt for sig, så det blev til en rejse.

 

Det var trods alt en rund fødselsdag, så det skulle være noget vi ikke havde prøvet før, derfor blev det til storbyferie.

 

Så var det jo bare at finde ud af hvor vi skulle hen, og efter en del søgen på nettet besluttede jeg mig for Paris.

 

Paris er en meget stor by (2.723 km2 og 9,7 mio indbyggere) så derfor ville vi bo centralt og med nem adgang til metroen.

 

Det blev til Hotel Royal Voltaire i det 11 arrondisement, metroen var lige uden for døren og det var rimeligt billigt. Lidt slidt stod der godt nok i beskrivelsen, men vi skulle jo også kun sove der. Det viste sig også at være et ganske udmærket hotel.

Paris er jo som sagt meget stor, så derfor brugte jeg en del tid på at finde ud af hvad vi skulle se og hvordan vi kom derhen, diverse guidebøger og nettet blev brugt flittigt.

 

Da jeg mente at jeg havde styr på det hele, satte jeg alting ind i et ugeskema, hver dag blev udfyldt med ting der skulle ses og oplysninger om hvilke metrolinier der skulle bruges.

 

Det hele var sat sådan sammen at det kunne ændres hvi nu der var noget vi ville bruge mere eller mindre tid på, eller hvis vejret drillede.

 

Skemaet gjorde stor gavn da vi kom derned, metroen er et forvirende sted så det var rart at vide på forhånd hvor der skulle skiftes og hvor man skulle af og på.

 

Kun en gang ændrede vi på programmet, og det var fordi at det regnede, så vi byttede om på dagene og brugte regnvejrsdagen på museumsbesøg.

 

Det kan klart anbefales andre der vil besøge Paris, på forhånd at sætte sig grundigt ind i hvad det er man gerne vil have ud af besøget.

 
ParisSacre CourNotre Dame

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.
Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

Rejsemål :
Paris 4+


Hotellet :
Royal Voltaire 3

Rejsebureauet :
FDM Travel 5

Rejseoplevelse :
Samlet set 4

 
Eiffeltårnet

Efter at være landet i Charles de Gaulle lufthavnen, viste det sig med det samme hvor store forholdene var i Paris, det er en enorm stor lufthavn med den ene rulletrappe/bånd efter den anden, og meget langt at gå for at få fat i bagagen.

 

Men det gik smertefrit og så ned til toget som vi skulle komme ind til byen med, skifte til metroen ved Gare du Nord og så var vi ved hotellet.

Hele ugen var pakket med spændende seværdigheder der skulle besøges, så vi fik tjekket ind på værelset, pakket ud, og så ud på den første travetur i nabolaget.

 

Paris er virkelig en fantastisk og smuk by, og selvom at det var vinter (februar) og halvkoldt så sprudlede vi af godt humør og eventyrlyst.

 

I løbet af ugen fik vi set alle de store seværdigheder og en del mindre kendte steder, af de største oplevelser kan bl.a nævnes, Louvre, Champ Elysses, Triumfbuen både den nye og den gamle, Sacre cour kirken, Notre Dame kirken, Eiffeltårnet og Place du tertre.

 

Paris er alt hvad jeg altid har drømt om at det ville være, og vi havde en fantisk uge, og inden at vi havde forladt byen vist vi allerede at vi ville vende tilbage en anden gang, det skulle så være om sommeren så vi kunne opleve Paris på et tidspunkt hvor alle parkerne og byens øvrige træer var grønne, så der kom lidt mere farve på det hele.

 

Mit sidste ord her er, at alle der kan lide storbyferie, må og skal se Paris mindst en gang.

 

 

Der er masser af spændende information om Paris i Rejseguiden.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net