Paris 2008

Med over 30 millioner udenlandske besøgende hvert år er Paris den mest populære turistdestination i verden.

Sidst vi var i Paris var det vinter og vi besluttede dengang at vi ville vende tilbage en anden gang når det var sommer.

 

Nu var det så blevet tid og planlægningen gik i gang, vi ville ikke bo på hotel denne gang men i stedet for leje en lejlighed. Det tog sin tid at finde en, men til sidst fandt jeg den rigtige. En dejlig 2 værelses lejlighed i centrum og med nem adgang til metroen.

 

Der var en del seværdigheder vi gerne ville gense nu hvor det var sommer, men i forhold til sidste gang ville vi bruge mindre tid på museér og mere tid på byens parker.

 

Vi glædede os til at komme afsted til byernes by Paris igen.

Med det samme vi kom ud fra lufthavnen kunne vi se og mærke forskellen i forhold til sidst vi var her, vejret var skønt, mellem 22 og 28 grader hele ugen og alt var grønt og farverigt i stedet for gråt som sidst.

 

Det var skønt at være tilbage i denne fantastiske by og vi var sikre på at ugen ville komme til at gå alt for hurtigt.

 

Vi kom ind til lejligheden og fik fat i nøglen, så blev der pakket ud og så var det afsted ud i byen på nye oplevelser.

 

I løbet af ugen så vi en masse af byens seværdigheder her er nogle af dem.

Eiffeltårnet ((Fransk): Tour Eiffel) er Paris' vartegn og er internationalt kendt som et symbol for Frankrig. Det er et berømt turistmål med over 5,5 millioner besøgende hvert år. Tårnet er 300 meter højt, der er 1.665 trappetrin til toppen. Eiffeltårnet kostede 7,8 millioner francs, da 300 stålarbejdere byggede tårnet fra 1887 til 1889 ved at samle 18.038 stykker stål med 2,5 millioner nitter. I alt blev der anvendt cirka 7.000 tons stål. Vedligeholdelsen af tårnet kræver 60 tons maling hvert syvende år.

 
Notre DameEiffeltårnet

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

 

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.

 

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

 

Rejsemål :

Paris 4+

 

Hotellet :

Lejlighed 4

 

Rejsebureauet :

Sterling 3+

 

Rejseoplevelse :

Samlet set 4

 
Kirken Notre Dame eller Notre Dame de Paris, ligger på Ile de la Cité i Paris. Notre Dame betyder 'Vor Frue', dvs. Jomfru Maria, hvorfor mange kirker i Frankrig bærer dette navn. Arbejdet med Notre Dame startede i 1163 og blev først afsluttet i 1345. I 1804 kronede Napoleon sig selv til kejser i Notre Dame. Notre Dame lægger baggrund til Victor Hugos roman Klokkeren fra Notre Dame fra 1831.
Avenue des Champs-Élysées (fransk for "gaden ved de elysæiske marker") er den gade i Paris, som løber fra Place de la Concorde til Place Charles-de-Gaulle, tidligere Place de l'Étoile, Stjernepladsen, hvor Triumfbuen står. I daglig tale kaldes gaden blot (les) Champs-Élysées.
Champs-Élysées er en dyr indkøbsgade med butikker som Chanel og Louis Vuitton, ligesom Det Danske Hus er beliggende der.
Champs-Élysées danner hvert år i juli rammen om afslutningen på cykelløbet Tour de France.
Triumfbuen (fransk: Arc de triomphe de l'Étoile) er en triumfbue som ligger på Place de l'Étoile (Stjernepladsen) for enden af det imponerende hovedstrøg Avenue des Champs-Élysées. Den er et af Paris' mange vartegn. Det er et 50 meter højt imponerende bygningsværk, som Kejser Napoleon lod igangsætte i 1806 efter sin sejr ved Austerlitz for at hylde den franske hær. Triumfbuen var færdigbygget i 1836.
Kirken Sacré Coeur ligger på Montmartre i 18. arrondissement i Paris. Sacré Coeur er en forholdsvis ny kirke; den stod færdig i 1914, men blev ikke indviet før 1919, da 1. verdenskrig var slut. Sacré Coeur betyder (Jesu) Hellige Hjerte, en populær genstand for katolsk andagt. Montmartres højeste punkt er 129 m, så på pladsen foran kirken er der udsigt over hele Paris. Både kirken og udsigten er et besøg værd.
La Grande Arche er et monument i form af en triumfbue, i kontor- og forretningskvarteret La Défense vest for Paris. En international arkitektkonkurrence blev udskrevet på initiativ af den franske præsident François Mitterrand og vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen. Han konstruerede den som en moderne udgave af Triumfbuen: et monument for menneskeheden. Byggeriet blev påbegyndt i 1982 og afsluttet i 1990. 
Katakomberne i Paris, er et omfattende system af 300 kilometer underjordiske gange, skakter og rum i nedlagte kalkstensbrud i Paris, hvoraf en del nu benyttes som begravelsesplads. En sammenhængede strækning på cirka 1,7 kilometer af katakomberne, beliggende 20 meter under gadeplan ved Montparnasse i det 14. arrondissement, er offentlig tilgængeligt. Ved indgangen til katakomberne står inskriptionen: "Arrete! C'est ici L'Empire de la Morte" - "Stop! Her er Dødens rige".
De underjordiske gange og rum var oprindeligt et kalkstensbrud fra den romerske periode, men blev taget i brug som begravelsesplads, da kirkegården Cimetière des Innocents i slutningen af 1700-tallet var blevet så overbelagt, at den udgjorde en reel sundhedstrussel for områdets indbyggere, og man derfor måtte flytte de mange lig, ben og knogler til et nyt og bedre sted.

Vi havde også denne gang en kanon ferie i Paris, og det er helt sikkert ikke sidste gang at vi besøger byernes by Paris.

Der er meget mere information om Paris i Rejseguiden.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net