England 2009

Sidst i November sad jeg og tænkte over hvad mine forældre skulle have i julegave, pludselig fik jeg en ide og kaldte på Daniel.

 

Vi har 3 gange været på minicruise til England med DFDS færgen Dana Sirena, og har tit talt om at "de gamle" skulle med os en gang, så det var gaveideen og Daniel var med på den med det samme.

 

Jeg gik straks ind på nettet og bookede et cruise til 4 personer, så var den julegave købt.

Dana Sirena er et kombineret fragt og passager skib med plads til 623 pers og 435 biler. Skibet har flere forskellige restauranter, barer og butikker.

 

Det er bygget i 2002 og er 199,4 meter lang og 25 meter bred. Servicefarten er 22 knop svarende til 41 km i timen.

 

Vi boede i 2 stk. Sirena class kahytter med bad og toilet, Aftensmaden blev nydt i 7 Seas Buffet Restaurant som altid har et fantastisk ta selv bord.

 

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

 

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.

 

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

 

Rejsemål :

Colchester 3+

 

Skibet :

Dana Sirena 3+

 

Rejsebureauet :

DFDS Seaways 3+

 

Rejseoplevelse :

Samlet set 3+

 

Så var det blevet dagen for afrejse, vi startede med kaffe og kage hos de gamle, og så afsted i en taxa.

 

Efter indtjekning blev der skiftet tøj og så var det tid til noget aftensmad, der var jo kommet en lille sult efterhånden. Det blev til det helt store ædegilde, alt så jo så godt ud og skulle prøves, et par flasker vin og så ind i Columbus Lounge for at hygge med øl/rom & cola og noget musik. Det var en hyggelig aften.

 

Efter en (for nogen) lidt urolig nat, stod vi op, klar til en ny dag med oplevelser. Vi startede med det store morgenbord, hvor der igen blev gået godt til den, ved middagstid var det tid til indsejlingen ved Harwich og så afsted med bus ind til Colchester, far var nu helt sikker på at de englændere ikke var helt kloge, de kørte jo alle sammen i den forkerte side af vejen.

I Colchester fik vi tid til at se lidt af byen og shoppe lidt, vi var også på engelsk pub hvor vi fik en øl og lidt at spise, det var jo galt med den lille sult igen. Til sidst blev det til en gåtur ved den gamle borg og en tur rundt i parken. Så var tiden gået og igen gik det tilbage til færgen.

 

Det blev endnu en hyggelig aften med masser af godt mad (næsten for meget), en tur ind i Loungen med dertil hørende drikkevarer og musik. Ved midnat var det sengetid efter en lang og oplevelsesrig dag.

 

Der blæst' en vældig vind den daw ud' fra vest.

 

Det blev en meget urolig nat, og da vi skulle op var der bølger på 5 meter og skibet rullede helt vildt, det blev for meget for os, og den eneste der kom ned og fik morgenmad var Daniel, vi andre måtte blive i sengen, min far og mig med søsyge og vi måtte da også lige ofre en lille ting til guderne.

 

Da klokken var omkring 11 havde det da stilnet af og vi kom ud og så indsejlingen til Esbjerg. Det var en lidt barsk afslutning på en ellers dejlig weekend, hvor vi efter ankomst til Esbjerg spiste middag i Bistroen i Gjesing.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net