Bodrum 2009

Påsken, det er da en god undskyldning for en ferie, det mente jeg ihvertfald, så jeg begyndte at lede efter en rejse.

Det blev til en uge i Tyrkiet, i byen Bodrum på hotellet Diamond of Bodrum.

Velholdte, hvidkalkede huse, en marina i international klasse, tyrkisk byliv og skønne, grønne omgivelser byder en velkommen til Bodrum – tyrkernes eget foretrukne feriested. Stemningen er imødekommende og beboerne gæstfri, og hvad enten man søger afslapning og hyggelige familiestunder eller aktive feriedage med vandsport, udflugter og byture, tilbyder Bodrum det hele.

Diamond of Bodrum har en helt fantastisk beliggenhed på bjergskrænten tæt ved Bodrums centrum helt ned til havet og med den mest betagende udsigt over bugten og Skt. Petersborgen.

 

Sådan skriver rejsebureauet om byen og hotellet.

Det er efterhånden noget tid siden at vi sidst var i Tyrkiet hvor vi fik en lidt dårlig oplevelse, nu håbede vi på at landet denne gang kunne byde på en bedre oplevelse.

Afrejsedag. Turen startede godt, vi skulle flyve med det tyrkiske flyselskab Onurair, som vi ikke er helt trykke ved, men det blev den mest rolige flyvetur i lang tid, så et plus til dem. Omkring halv 2 om natten landede vi i Milas i Tyrkiet og skulle igennem en meget langsommelig paskontrol, og så afsted til hotellet.

 

Der ankom 5 busser fyldt med danske og engelse turister til hotellet på samme tid, alle fik sig møvret ind i den store reception hvor der stod en total forvirret receptionist som skulle klare tjek-in. Jeg ved ikke hvor mange mennesker der er i 5 busser, men det er rigtig mange og den stakkels mand var fuldstændig hjælpeløs over for den store mængde af halv sure og trætte turister. Der gik næsten 2 timer inden at vi var heldige at få en nøgle til værelset. Velkommen til Tyrkiet siger jeg bare.

Næste morgen vågnede vi til en lyd der gjorde at vi tænkte "det er bare løgn" men da vi fik trukket gardinerne fra så vi at det var sandt, det væltede bare ned med regn og det fortsatte faktisk i de 3 første dage. Så tiden blev brugt med at rende fra parasol til parasol for at undgå de værste regnmængder og på denne måde komme rundt og se byen, TRÆLS.

 

Vi fik bl.a set byens Mausoleum som efter sigende skulle have været et af verdens syv vidundere. Det var nu efter vores mening så længe siden at vi end ikke ved at se på de sørgelige rester kunne forestille os det og det var spild af penge at komme ind og se det.

 

Vi så også byens store lystbådehavn, det gamle teater, et par moskeer, men alt var gråt og trist på grund af den megen regn.

Den første aften vi var ude at spise oplevede vi nået vi aldrig havde prøvet før. Vi var gået fra hotellet med godt 400,- i tyrkiske lire og fandt et sted at spise. Vi bestilte en flaske vin, en suppe til forret og pebersteak til hovedret, et udmærket måltid, men da vi skulle betale viste det sig at vi ikke havde penge nok med. Så Daniel måtte tage den lange tur tilbage til hotellet for at hente flere penge mens jeg sad lidt flov på restauranten og ventede. Det var så alt for det billige Tyrkiet. Resten af ferien sørgede vi for at have penge nok med når vi gik ud, tænk sig at Tyrkiet er dyrere end både Grækenland og Spanien.

 
BodrumBodrum

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

 

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.

 

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

 

Rejsemål :

Bodrum 3+

 

Hotellet :

Diamond of Bodrum 2+

 

Rejsebureauet :

Tyrkiet Eksperten 2+

 

Rejseoplevelse :

Samlet set 3

 

Endelig den fjerde dag skinnede solen, og det ændrede alt. Humøret gik en tand op og shortsene blev fundet frem. Byen blev vandret tynd og alt så helt anderledes ud i solskin.

 

Nu var det så også tid til at besøge den store St Petersborg ved havnen, vi brugte et par dejlige timer inde i den, det var en skøn og fredelig formiddag væk fra gadehandlernes råben og skrigen.

 

Torsdag var vi på marked hvor vi fik pruttet os til en god pris på nogle bluser, det viste sig dog at de lige havde glemt at lave hul i lommerne på Daniels bluse, snydt det kan man altid blive. Senere på dagen gik vi en lang tur ud af byen op til nogle gamle møller og fik en fantastisk udsigt over hele byen.

En aften var vi ude at spise på en restaurant der hed Poncho, der var Argentinsk, på skiltet uden for stod der "we have the best steak in the world" om det er sandt ved jeg ikke, men jeg tror aldrig at jeg har fået så godt et stykke kød før i hele mit liv. Det smagte fantastisk og det viste sig at han fik kødet fløjet ind fra Argentina fordi han ville have det bedste og som han sagde "det kød de har i Tyrkiet er ikke værd at sætte tænderne i" Er man i Bodrum, er det et klart must at prøve at spise der.

Vores hotelværelse lagde på sådan en måde at vi skulle forbi hotellets frisør hver gang vi gik ind og ud af værelset. Det blev til mange gode grin, for frisøren var ude og rykke Daniel i håret hver gang. Det skal siges at den frisure han havde efterhånden mindede mest af alt om en høstak i blæsevejr, og for frisøren var det en potentiel guldgruppe som han bare måtte have fingrene i.

 

Til sidst bøjede Daniel sig og fik den helt store tur med klipning, barbering, fjernet næsehår, ørehår og plukket øjenbryn. Sikke et babyface han havde da han var færdig.

Den sidste dag skulle bare være en rigtig slapper dag, så vi gik ned på havnen og satte os på en bænk, her rendte vi så ind i Jesper en af de andre hotelgæster som vi havde snakket lidt med tidlige. Kl 11 besluttede vi at vi da lige skulle have en øl, på det tidspunkt virkede det som en god plan, men den ene øl blev til mange og ved 21-tiden blev vi enige om at nu var det vist på tide at komme ud og spise aftensmad. Det blev til endnu et besøg på Poncho og også denne gang var det en perfekt steak.

 

Efter maden skulle vi da lige have endnu en øl og vi endte på et discotek og inden længe skulle Daniel og Jesper da lige vise alle de unge mennesker hvordan en rigtig mand dansede, det var hylende morsomt men de unge kunne nu ikke rigtig se det smarte i deres form for dans. Kl. 03 om natten valsede vi skidefulde hjem til hotellet.

 

Det der om formiddagen dagen før virkede som en god plan viste sig nu dagen efter ikke at være så god alligevel for sikke nogle tømmermænd vi havde og det er absolut ikke sjovt at skulle pakke kuffert og ud og flyve efter 16 timers druk, men det var jo forsent at ændre på nu.

På trods af de blandede oplevelser havde vi nu en dejlig tur, men der går nok meget længe inden at vi vender tilbage til Tyrkiet igen.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net