dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 

Sverige 1999

Kan i huske det ? Altså år 2000 hysteriet, der var vildt panik, alt vilde gå i stå, computerne ville gå i sort, lyset slukke, varmen stoppe.

 

Den tænkte vi lidt over. Svaret var at skulle det nu ske så kunne vi jo lige så godt være et sted hvor det ikke betød noget.

 

Sverige, ude i ødemarken, der gjorde det ikke noget hvis alt gik i sort, så det var der vi ville være, vi troede nu ikke på at noget ville ske, men så havde vi en grund til at tage på ferie igen.

 

Vi fandt et sted der hed Mullsjø, der var ikke for langt at køre og der var en flot natur.

 

Forberedelserne startede, det var første gang vi skulle på ferie til sne og kulde, så der blev handlet stort ind, skidragter, handsker, huer m.m.

 

Vi snakkede lidt om det med ski, okay så, vi ville ikke leje et par gamle bræder så vi købte nogen, det blev til langrendsski da jeg ikke turde noget der skulle gå alt for hurtigt.

 

så var vi klar og ventede bare på dagen hvor vi skulle afsted.

 
MullsjøMullsjø

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

 

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.

 

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

 

Rejsemål :

Mullsjø 3+

 

Hytterne :

Mullsjø camping 3

 

Rejsebureauet :

Stenaline 3+

 

Rejseoplevelse :

Samlet set 3+

 

Skiene på taget og så skulle vi afsted, vi kørte til frederikshavn for at overnatte.

 

Vi ankom til hotellet men da vi skulle parkere bilen opdagede vi at der var noget galt, vandpumpen var gået og vandet fossede ud af motoren.

 

Nu var gode råd dyre, det var søndag så en mekaniker var udelukket, det endte med at vi måtte leje en bil, problemet var bare at der ikke var plads til vores dyrt indkøbte ski så de måtte blive tilbage i Frederikshavn, ØV

 

Dagen efter tidligt op og afsted til Sverige, alt gik godt, bilen kørte fint, men det irriterede med de ski som nu stod i danmark.

 

Vi ankom til Gøteborg, her var alt grønt, ingen sne, ja så var det jo lige meget med de ski.

 

Vi begyndte at køre og jo længere vi kom jo mere sne kom der også.

 

Vi fik en fin hytte ved ankomst og sneen væltede ned, det blev en dejlig uge med masser af sne og masser af skiløb, ja vi måtte jo ud og leje et par gamle brædder.

 

Ferien endte og vi kom til Frederikshavn til en nylavet bil med et par splinternye ski liggende på taget, sådan kan det jo gå.

 

Nå ja der var jo lige det med år 2000 problemet. Som alle jo ved skete der absolut ingenting, men vi fik da vores ferie.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net
dtf_all-inclusive_dk  300 x 250