Costa del sol 1996

Vi sad en dag og snakkede om at det kunne være fedt at tage på ferie sydpå, jeg havde aldrig rejst før, og kunne godt tænke mig at prøve det, så var det aftalt.

 

Vi fandt en billig flybillet til Costa del sol, og en dejlig campingplads lidt uden for Marbella, helt nede på stranden. Vi lånte et telt,et kamera og fik fat i nogle soveposer, så var vi klar til at tage afsted.

 

Da vi var ude i Billund lufthavn, fik jeg det meget dårligt, jeg var simpelthen så bange for at skulle flyve, jeg kunne intet holde i mig, det stod ud af begge ender, jeg tror at jeg var på toilet mindst 10 gange.

 

Det var så slemt på et tidspunkt at jeg var sikker på at vi måtte blive hjemme, men så blev der kaldt ud til flyet og jeg fik mig selv tvunget ombord, i det øjeblik jeg satte mig i sædet var alting væk, alle rædslerne var forbi og vi fik en god flyvetur.

Husk at læse rejseguiden

Costa Del Sol.

 

Her vurderer jeg rejsen som jeg oplevede den.

 

Jeg bedømmer : Rejsemål, overnatningssted, rejsebureauet og den samlede oplevelse.

 

Jeg giver karakter på en skala fra 1 til 5.

 

Rejsemål :

Costa Del Sol 4

 

Camping :

4

 

Rejsebureauet :

Spies 3+

 

Rejseoplevelse :

Samlet set 4

 
Fra lufthavnen tog vi toget til Marbella og derfra en taxa til campingpladsen, det viste sig at han havde kørt os til den forkerte men de havde plads til os, det var også en fin plads så vi valgte at blive.
 
I løbet af ugen var vi på en hel masse udflugter, transporten foregik med lokalbus, vi var bl.a en tur på Gibraltar, hvor vi lejede en taxa til at give os en guided tur rundt på øen. Gibraltar er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø. En af de største attraktioner på halvøen er de vildtlevende berberaber. Aberne holder til på Gibraltarklippen.
 
Vi var også oppe i bjergene og kom til byen Rhonda. Rhonda ligger ca. en times kørsel fra Marbella, og er fantastisk unik: midt igennem byen løber en 100m dyb kløft, indbyggerne i Rhonda byggede en bro over kløften – en bro som ikke bør passeres af de med frygt for højder!
 
En dag sejlede vi til Ceuta er en by i Spanien, en eksklave i Nordafrika. hvor vi var på marked og indsnusede alle duftene af Afrika.
 
Og sidst men ikke mindst så var vi til tyrefægtning, hvilket var en stor oplevelse. Tyrefægtning er en kamp mellem en torero (tyrefægter) også kaldet en matador (spansk. dræber) og en tyr i en arena.
 
Vi havde en herlig uge og da vi kom hjem var jeg sikker på at det at rejse det var lige noget for mig.
Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net