dtf_all-inclusive_dk  300 x 250
 

Grækenland

De Græske øer består af en samling af mange øgrupper i det Græske øhav.

Mange af øerne er ubeboede, eller har meget få indbyggere.

Området er præget af vulkansk aktivitet og jordskælv.

  • Dodekaneserne
  • Kykladerne
  • Saroniske Øer
  • Sporaderne
  • Nordøst-ægæiske Øer
  • Ioniske Øer
  • Kreta er lidt uden for nummer, da det er én stor ø.

Der er over 6000 øer i det græske øhav, det er kun de 227 der er beboet og kun 78 der har mere end 100 indbyggere.

Landefakta

Hovedstad : Athen ca. 4,1 mio. indbyggere.

Areal : ca. 132.000 km2.

Indbyggertal : 10,9 mio.

Sprog : Græsk.

Religion : den græsk-ortodokse kirke (ca. 97 %).

Valuta : euro.

 

Republikken Grækenland, er et land i den sydøstlige del af Europa på den sydlige spids af Balkanhalvøen. Mod øst ligger det Ægæiske Hav, mod vest det Ioniske Hav og mod syd det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

 

Landskabet er bjergrigt. Klimaet er Middelhavsklima med tørre og varme somre og lune vintre. Landbrugsproduktionen består overvejende af vin, oliven, frugt, bomuld, ris og tobak. På de dårligere jorder i bjergene opdrættes får og geder.

 

Det græske køkken har kun ændret sig lidt igennem tiderne, og bærer på arven fra det oldgræske og senere det byzantinske køkken. Senere er tilkommet inspiration fra Tyrkisk og mellemøstlig mad, som dog også i høj grad er inspireret af det byzantinske køkken. Græsk mad er en del af det sunde middelhavskøkken og grækerne lægger stor vægt på at spise de friske råvarer, som tomater, frisk fisk fra fiskerbådene, urter og grøntsager lige fra bjergskråningerne og citroner og figner lige fra træet.

 

I Grækenland fødtes grundlaget for vores vesterlandske civilisation. Den græske charme består i uendeligt mange smukke strande og øer, landets historie og maden.

 

Det bedste ved Grækenland er at der findes så meget at vælge mellem, alt lige fra veletablerede rejsemål til uberørte steder. Et perfekt valg til en vellykket ferie!


Alle øerne i Grækenland har sit specielle præg, men det krystalklare vand og den strålende sol, som næsten altid skinner, er fælles for dem alle.

På strandende kan du slappe af eller deltage i nogle af de mange vandsportsaktiviteter, som udbydes. Prøv f.eks. windsurfing, dykning eller ridning langs strandkanten.


De lune sommeraftener i Grækenland tilbringes bedst på en hyggelig taverne. Bestil den klassiske græske salat med fetaost, oliven, agurker, tomater og olivenolie og oregano og bare nyd!

Hvis du foretrækker et moderne feriested med et hektisk forlystelsesliv, eller en uberørt landsby med få hoteller, finder du hvad du leder efter i Grækenland.

Ved brug af siden accepterer du at vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse - Copyright 2009-2017 - jancassoe@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net